Derfor koster ikke-vestlige indvandrere statskassen 33 milliarder

Finansministeriet har kigget på, hvor meget indvandrerne og deres efterkommere påvirker de offentlige finanser.

Ikke-vestlige indvandrere trækker mere på de offentlig finanser i modsætning til vestlige indvandrere (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Ifølge en ny analyse fra Finansministeriet koster ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere 33 milliarder kroner, mens de vestlige indvandrere giver en økonomisk gevinst til statskassen på fem milliarder.

Men hvorfor trækker de ikke-vestlige indvandrere på de offentlige finanser? Det er der ifølge analysen flere grunde til:

Lav tilknytning til arbejdsmarkedet

Kun halvdelen af gruppen af ikke-vestlige indvandrere mellem 24-64-årige er i arbejde. For personer med dansk oprindelse er 80 procent af de 24-64-årige i job.

Finansministeriet påpeger, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent er under 25 år og dermed er i en gruppe, der i overvejende grad ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og betaler skat.

Blandt de ikke-vestlige efterkommere er ca. 91 pct. af personerne under 30 år.

Det vil altså sige, at 17 af de 33 milliarder kroner skyldes, at de ikke-vestlige indvandreres børn naturligt nok ikke bidrager til statskassen endnu.

Asylansøgere

Asylmodtagere og familiesammenførte til flygtninge udgør en stor udgift for statskassen. De udgør gennemsnitligt en nettoudgift for statskassen på 163.000 kr.

Her påpeger Finansministeriet, at der i 2014 – som er det år, analysen tager udgangspunkt i - var en stor asyltilstrømning, mens der er kommet færre asylansøgere til i både 2016 og 2017.

Forskellige livsforløb

Ifølge Berlingske, er dele af forklaringen på, hvorfor at de ikke-vestlige indvandrere giver minus på de offentlige finanser, at de ikke har samme livsforløb set ud fra en økonomisk betragtning som andre.

Den gennemsnitlige dansker giver et minus de første 20 år af livet, men et plus i de år, man efterfølgende er på arbejdsmarkedet. Ved pensionsalderen går de igen i minus.

For de ikke-vestlige indvandrere ser kurven anderledes ud.

Denne gruppe er således i gennemsnit i minus konstant gennem hele livet på alle alderstrin.

Forklaringen er at de ikke-vestlige indvandre ikke i ligeså høj grad er på arbejdsmarkedet og dermed heller ikke betaler skat.

Ifølge ministeriets analyse vil de offentlige finanser hypotetisk blive forbedret med omkring 20 milliarder kroner, hvis beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere og indvandrere kommer op på niveauet for personer af dansk oprindelse.