Tema Løkkes 2025-plan

Det her må vente: Topskat, SU-reform og højere pensionsalder

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskyder stort anlagt 2025-plan for at fokusere på finanslov. Få overblik over de emner, der nu må vente.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må sande, at det er for omfattende at forhandle 2025-plan, PSO, boligskatter og finanslov på samme tid. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) klare ambition at lande en omfattende aftale om 2025-planen i dette efterår, men nu må store dele af forhandlingerne udsættes på ubestemt tid.

Kun de mest presserende emner - finansloven for næste år, et nyt ejendomsvurderingssystem og finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften - er fra i dag i fokus for regeringen. Resten må vente til senere.

Løkkes 2025-plan

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede d. 30. august regeringens 2025-plan - også kaldet helhedsplanen. Få seneste nyt her.

Gå til tema

Det skyldes den "nedfrosne situation", som dansk politik ifølge Lars Løkke Rasmussen har været i, siden regeringen i august fremlagde sit udspil til en 2025-plan.

- Vi satte rigtig meget op på bordet, kan man sige. Vi troede, der var noget for enhver smag. Det har der også været, men folk har haft mere travlt med stirre sig blinde på det, man ikke kunne lide. Derfor må man bare konstatere, at med det tidspres, vi har, kan det ikke lade sig gøre at komme i mål. Og jeg synes, at vi skal komme i mål, siger statsministeren.

Her får du et overblik over de mange emner, der først senere skal forhandles om:

Skat

Regeringen har spillet ud med en skattenedsættelse for godt 4,5 milliarder kroner i form af et nyt jobfradrag til beskæftigede, som især vil øge gevinsten ved at være i arbejde for lav- og mellemindkomster.

Derudover nedsættes topskatten for 1,5 milliarder kroner for indkomster under en million kroner om året. Det er her, Liberal Alliance stiller ultimative krav om, at topskatten skal lettes med fem procentpoint for alle indkomster - ellers bliver Løkke væltet.

Regeringen har også foreslået, at personer med en indkomst over 300.000 kroner får et ekstra jobfradrag, hvis de sparer op til deres alderdom, og at der indføres et gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.

Hævet pensionsalder

Statsministeren har foreslået at hæve pensionsalderen med seks måneder - samt at indføre en ny ordning for nedslidte på arbejdsmarkedet.

Helt konkret vil ændringen betyde, at folkepensionsalderen hæves med et halvt år fra den 1. januar 2025 – fra 67 til 67,5 år.

I forslaget til 2025-planen forhøjes efterlønsalderen tilsvarende med seks måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler. Det betyder blandt andet, at efterlønsalderen hæves med seks måneder den 1. januar 2021 - fra 63 til 63,5 år.

Der indføres i planen også en ny seniorfleksjobordning for nedslidte.

Nyt SU-system

Regeringens forslag om at omlægge uddannelsesstøtten udskydes også.

Konkret vil man lave en omlægning, så SU-stipendier og rentefri SU-lån hver skal udgøre halvdelen af det samlede SU-beløb, som en studerende har til rådighed.

Det handler om at dæmme op for det stigende antal udlændinge, der søger om SU-støtte i Danmark, fremgår det af regeringens plan.

SU-omlægningen skal efter den oprindelige plan have virkning for dem, der starter på en uddannelse fra medio 2019.

Udlændingestramninger

Regeringen har også foreslået en række udlændingestramninger - blandt andet en såkaldt "nødbremse", så asylansøgere kan afvises ved grænsen.

Samtidig skal der ikke tages imod flere kvoteflygtninge i 2016.

Regeringen vil også intensivere indsatsen med udsendelse og hjemtagelse af afviste asylansøge og skærpe brugen af optjeningsprincippet i forhold til offentlige ydelser.

I 2025-planen hedder det også, at regeringen vil "se kritisk på den praktiske fortolkning af konventionerne". Og man vil forsøge at føre konventioner tilbage til kernen, som det hedder.

Regeringen lægger også op til at hjælpe mere i nærområderne og vil øge det danske bidrag med samlet 1 milliarder kroner i 2016 og 2017.

Slut med skattestoppet på boliger

Som en del af 2025-forhandlingerne har regeringen en ambition om at ændre boligskatterne, men det er også udskudt.

Fra nytår 2021 vil regeringen ophæve det gældende boligskattestop, hvor ejendomsværdiskatten er låst fast i kroner og ører på 2002-niveau, og hvor der er loft over den årlige stigning i grundskylden. Samtidig vil regeringen nedsætte skattesatserne.

De præcise satser bliver først lagt fast ved overgangen til det nye system. Men forventningen er, at ejendomsværdiskatten bliver på 0,6 procent af boligens værdi op til seks millioner kroner, og én procent af værdien derover – det er altså til afløsning for én procent op til en værdi på 3.040.000 kroner og tre procent derover.

Grundskyldspromillen ventes i gennemsnit at blive 16 promille mod i dag gennemsnitlig 26 promille.

Når det gælder grundskylden, vil kommunerne ikke fremover selv kunne bestemme, hvor meget de vil opkræve mellem 16 og 34 promille. Skat kommer i stedet til i hver enkelt af landets 98 kommuner at vurdere, hvad promillen skal være, for at kommunen får det samme beløb i kassen i 2021 som i 2020. Herefter bliver grundskyldspromillen låst fast i fem år.

Konkurrencedygtig vilkår for virksomheder

For at gøre det mere attraktivt at investere i Danmark ønsker regeringen at justere selskabsskattemodellen i form af et fradrag for egenkapitalinvesteringer, som skønnes at øge erhvervsinvesteringerne markant og løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025.

Modellen giver et fradrag for egenkapital i selskabsskatten.

I planen er det også en ambition, at det skal være mere attraktivt at etablere nye virksomheder og få dem til at vokse. Det skal blandt andet ske ved at give bedre adgang til risikovillig kapital via et investorfradrag for indskud i små virksomheder.

2025-planen indeholder også en strategi for en mere effektiv forsyningssektor, som skal give lavere priser på blandt andet el, vand og varme for virksomheder og familier.

Tvungen pensionsopsparing

Regeringen lægger i sit store 2025-udspil op til, at alle danskere skal spare op til pensionen. Ifølge regeringen er det en ting, som 750.000 danskere på nuværende tidspunkt ikke gør.

2025-planen indeholder en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at spare op, ikke mindst sent i arbejdslivet. Samtidigt vil regeringen indføre et lovkrav om, at alle skal spare to procent af deres indtægt op til pensionen.