DF: Borgerservice skal sælge peberspray til utrygge danskere

Ændring af våbenloven skal gøre det muligt at købe en peberspray i Borgerservice.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mener, at pebersprayer vil skabe mere tryghed. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Forny pas, hente nyt kørekort, få hjælp til boligstøtte og så lige købe en peberspray.

Det kan blive en realitet, hvis Dansk Folkeparti får opbakning til en ændring af våbenloven.

Det skriver TV 2.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) vil nemlig gøre det muligt for danskerne at købe en peberspray hos Borgerservice.

Udmeldingen kommer, da retsordføreren mener, at mange kvinder føler sig utrygge efter "begivenhederne i Europa".

- Derfor vil vi høre ministeren til, om ikke det kunne være en god idé at gøre det muligt for folk, der er utrygge, at kunne gå hen på Borgerservice og købe sig en peberspray. Man skal selvfølgelig registreres, så man ved, hvem der har fået en peberspray udleveret, og så der er styring på det. Men det kunne være en glimrende måde at forsvare sig selv på, hvis man skulle blive overfaldet eller forsøgt voldtaget, siger Peter Kofod Poulsen til TV 2.

Han understreger, at det kun er til selvforsvar, og anden brug skal straffes hårdt.

I Köln har over 500 kvinder indtil videre indgivet anmeldelser om tyverier og seksuelle overgreb natten til 1. januar. Lignende skete også i andre europæiske storbyer.

Overgrebene blev i Köln begået af grupper af, hvad de tyske myndigheder betegner som, personer med "migrationsbaggrund".

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mener, at pebersprayer vil skabe mere tryghed. Er du enig?

Opslået af DR Nyheder på 14. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube