DF fortryder: Vi skulle ikke have skåret produktionskolernes skoleydelse

Efter markant nedgang i antallet af elever på produktionsskolerne, mener Dansk Folkeparti, at deres beslutning om at skære i elevernes skoleydelse var en fejl.

Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, håber, de kan få skruet op for ydelsen igen i forhandlingerne om en ny, forberedende grunduddannelse, som produktionsskolerne skal transformeres i. (Foto: Rune Johansen © RUNE JOHANSEN)

Det var en fejl, at der blev skåret i produktionsskoleelevernes ydelse, som de får udbetalt hver måned for at gå på skolen.

Det erkender Dansk Folkeparti, der sammen med regeringen nedsatte ydelsen for produktionsskoleelever, så en udeboende over 18 år nu får 5.400 kr. om måneden frem for de oprindelige 7.300 kroner om måneden.

- Den beslutning, vi traf i 2017-finansloven, om at sænke ydelsen for de unge på produktionsskolerne, har på ingen måde været hensigtsmæssig, siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Ifølge produktionsskoleforeningen er antallet af elever, der starter på produktionsskolerne, faldet med omkring 30 procent, siden den lavere skoleydelse blev gældende ved årsskiftet.

Og det er en væsentlig årsag til, at Dansk Folkeparti mener, de tog en forkert beslutning.

Hvad er en produktionsskole?

Produktionsskolerne har til formål at hjælpe unge, der er gået i stå efter folkeskolen, videre.

Produktionsskolerne har fokus på praktisk arbejde og undervisning i værksteder, men man kan også tage fag på 9.-10. klasses niveau eller komme i en kortere erhvervspraktik.

Omkring 15.000 unge under 25 år går på produktionsskolerne over hele landet.

Man må højst gå på produktionsskole i 1 år, men der kan i særlige tilfælde gives dispensation til forlængelse.

- Vi kan se ude på produktionsskolerne i dag, at der er rigtig mange elever, som nu ikke vælger produktionsskolerne. De vælger uddannelseshjælpen, det nogen kalder kontanthjælp, i stedet for, så vi må erkende i Dansk Folkeparti, at vi tog fejl, siger Marlene Harpsøe.

DF vil råde bod

Dansk Folkepartis indrømmelse kommer samtidig med, at forhandlingerne om et nyt, forberedende uddannelsessystem netop nu nærmer sig sin afslutning.

Regeringen ønsker at samle alle de forskellige uddannelsestilbud til unge under 25, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Det er eksempelvis tilbud som erhvervsgrunduddannelsen, forberedende voksenundervisning og også produktionsskolerne, der skal samles i én ny skoleform med navnet ’Forberedende Grunduddannelse’ (FGU).

I den forbindelse håber Marlene Harpsøe, at de kan få ydelsen til eleverne skruet op igen.

- I forhandlingerne om FGU har det været Dansk Folkepartis klare krav hele vejen igennem, at vi får rettet op på den fejl, som vi lavede for finansloven 2017, og sikrer, at de elever, som starter på den nye forberedende grunduddannelse, at de ikke får en ydelse, der er lavere end kontanthjælpen, siger hun.

Marlene Harpsøe vil gerne have, at ydelsen til eleverne er lig med, hvor mange penge, der udbetales i uddannelseshjælp, som svarer til kontanthjælp for unge uden uddannelse.

- De unge har et økonomisk incitament til at vælge uddannelseshjælpen til, frem for skoleydelsen på produktionsskolerne, og det er et incitament, vi gerne vil have væk i forhold til den nye forberedende uddannelse, siger hun.

Marlene Harpsøe håber, at partierne i aftalekredsen om den nye forberedende uddannelse kan få afsluttet forhandlingerne i dag. Regeringen har opgivet deres oprindelige udspil fra maj om, at ydelsen skal være den samme som den nuværende nedsatte skoleydelse for produktionsskoleelever.