Tema Meningitis

DF: Region spiller ikke med åbne kort i meningitissag hos akuttelefonen 1813

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg vil have minister til at undersøge forhold hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813.

- Man prøver at lægge røgslør ud, eller i hvert fald kommer man ikke med de rigtige oplysninger, siger Liselott Blixt DF om Region Hovedstaden. (Foto: Dr © dr)

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal ind i sag om Region Hovedstadens akuttelefonen 1813.

Det mener formand for Folketingets sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF).

Udmeldingen fra Liselott Blixt kommer efter DRs dækning af, at Region Hovedstaden ifølge eksperter ikke behandler et centralt spørgsmål i en analyse om 17-årige Hans Petersens dødsfald.

Den 17-årige dreng døde af meningitis 1. januar 2017 blandt andet efter fejl hos akuttelefonen 1813.

- Vi har en region, som åbenbart ikke spiller med åbne kort. Det vil sige, at man prøver at lægge røgslør ud, eller i hvert fald kommer man ikke med de rigtige oplysninger, siger Liselott Blixt til DR.

Ind til kernen

Forældrene til Hans Petersen blev lovet, at analysen skulle nå helt ind til kernen af, hvad der gik galt hos akuttelefonen 1813, da Hans Petersen ringede ind tidligt nytårsmorgen.

Men analysen bliver dumpet af speciallæge i almen medicin og professor ved Aarhus Universitet, Frede Olesen, og lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, Kent Kristensen.

- Den er rystende ringe. Det eneste, der får den kerneårsagsanalyse til at hænge sammen, er hæfteklammen oppe i hjørnet, siger Kent Kristensen.

Ifølge eksperterne burde analysens helt centrale fokus have handlet om den rådgivende læge, der sad som bagstopper hos akuttelefonen 1813 og var ansvarlig for vurderingen af den 17-åriges tilstand.

Men analysen behandler ikke, hvorfor den rådgivende læge ikke mistænkte, at Hans Petersen havde meningitis og ikke sendte en ambulance med en læge, der kunne have givet den 17-årige dreng antibiotika mod sygdommen.

- Det, mener jeg, er en sag for sundhedsministeren, for ved at man ikke går ind og kigger på, hvad der er den direkte årsag, jamen så, så kan man jo heller ikke forbedre det, siger Liselott Blixt.

Region forsvarer analyse

Direktør for akuttelefonen 1813 og resten af akutberedskabet i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, har været formand for arbejdet med analysen.

Han er uenig i kritikken og mener ”der er lavet en god kerneårsagsanalyse”.

Hvorfor er den pågældende læges kompetencer ikke en del af analysen?

- En kerneårsagsanalyse er jo der, hvor en lang række eksperter fra forskellige områder sætter sig sammen og prøver at finde ud af, hvad kunne årsagen være til det her, og hvordan kunne man forhindre det i fremtiden. Og dem som har deltaget i kerneårsagsanalysen har ikke bragt det op som et spørgsmål, siger Freddy Lippert.

Svar fra ministeren

Liselott Blixt har tidligere på vegne af Folketingets Sundhedsudvalg stillet spørgsmål til sundhedsministeren om, hvilke kompetencer der skal være til stede for at være læge hos akuttelefonen 1813.

I et ministersvar fra juni i år fik Folketingets Sundhedsudvalg at vide, at der hos akuttelefonen 1813 skal være læger med almenmedicinske kompetencer til stede.

- Jeg synes, at det er et rigtig godt svar, jeg har fået af ministeren, da jeg spurgte ind til det. Problemet er bare, at sådan er det jo ikke i virkeligheden, og det er det, der er det største problem. Og det er nok også det, regionen er bange for kommer til syne, siger Liselott Blixt.

Region afviser bortforklaringskultur

Ifølge professor og speciallæge i almen medicin, Frede Olesen, kan det være udtryk for en bortforklaringskultur hos akutberedskabet, at analysen ikke behandler den rådgivendes læges kompetencer. Det afviser direktør Freddy Lippert.

- At kalde det en bortforklaringskultur, synes jeg, er at nedgøre de mange mennesker, som har været involveret i en kerneårsagsanalyse.

- De har faktisk gjort sig umage. De har faktisk arbejdet for at finde ud af: Hvad kunne være det, der forebygger de næste tilfælde. Så jeg synes, at det er manglende respekt. Jeg synes, at de har gjort et godt stykke arbejde.

'Minister nødt til at gå ind i sag'

Liselott Blixt ønsker nu en tilbundsgående analyse af sagen, som sundhedsministeren skal sætte i gang:

- Ministeren må sætte en undersøgelse i gang for at sikre, at 1813 fungerer, som den skal. At de læger, der er, har de kompetencer, der er brug for.
Og at når en region laver en analyse, og simpelthen undersøger sig selv – hvilket i sig selv også er lidt forkert – at man så gør det på en ordentlig måde og tager ved lære af fejl.

Du er jo national politiker, og vi har jo sat nogle regioner til at styre det her. Hvorfor er det, at du går ind i sagen?

- Jeg sidder som formand i sundhedsudvalget, hvor vi skal sikre, at alle danskere får den samme behandling, uanset hvor i landet de bor.

- Det er populært altid at sige, at vi skal have lighed i sundhed, det siger alle sundhedsministre også, og derfor er det også sundhedsministeren, der bliver nødt til at gå ind i den her sag.

'Anledning til at gå videre'

Det Konservative Folkeparti støtter DF i behovet for, at der bliver lavet en ekstern undersøgelse.

- Jeg er dybt bekymrede for patientsikkerheden i Region Hovedstanden og bakker op om en ekstern undersøgelse. Det er dybt bekymrende, at man har 1813, som er så dybt kritiseret, siger partiets sundhedsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel.

Og hos Enhedslisten mener sundhedsordfører Stine Brix, at eksperternes kritik af analysen giver "anledning til, at man går videre".

- Jeg håber, at vi kan samle et flertal i Folketinget, som kan rette en henvendelse til Region Hovedstaden. Det kan også være, at vi kan opfordre ministeren til at gøre det. Men at den her sag slutter her, synes jeg bestemt ikke er tilfredsstillende med den kritik, der er rejst, siger Stine Brix.

Rettelse foretaget 12. oktober klokken 17:32.

Tidligere stod der i artiklen, at Region Hovedstadens analyse af forløbet op til 17-årige Hans Petersens død var to sider. Region Hovedstaden har 12. oktober 2017 oplyst, at den samlede analyse er 26 sider, og at de to sider, som DR har modtaget, er et sammendrag af de 26 sider.

De to sider, som DR har modtaget, er de samme to sider, som Hans Petersens forældre har modtaget, som Region Hovedstadens sundhedsudvalg har fået præsenteret, og som Region Hovedstaden har offentliggjort med titlen ”Kerneårsagsanalyse, forløb af meningokoksygdom hos en ung mand” på forsiden.

Region Hovedstaden vil ikke udlevere de 26 sider til DR med følgende grund:

”Akutberedskabet udleverer kun sammendrag af kerneårsagsanalyser af hensyn til at sikre fortrolighed og anonymitet i forbindelse med kvalitets- og læringsarbejde.”

Region Hovedstadens akutberedskab oplyser dog til DR 12. oktober, at analysen på 26 sider ikke tager stilling til lægers kompetencer generelt, men har haft fokus på samarbejdet mellem den rådgivende læge og den jordemoder, der tog telefonen, da Hans Petersen ringede til akuttelefonen 1813 1. januar 2017.