DF: Statsministeren gør Danmark til en honningkrukke

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti langede torsdag aften i Debatten på DR2 ud efter statsministerens ambition om at få flere flygtninge i arbejde. Det vil nemlig tiltrække flere flygtninge til Danmark. En påstand Venstre ikke kunne afvise

- Statsministerens plan vil jo gøre, at endnu flere bliver fristet til at komme her. Man skal selvfølgelig ikke stille dem i udsigt, at de kan få job, de kan få bolig og at de kan blive her og blive integreret som flygtninge, siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Til det spurgte Clement Kjersgaard, hvad han mente, at der vil ske, hvis regeringens plan i trepartsforhandlinger om at få flere i arbejde lykkes, hvortil Ahrendtsen svarede.

- Danmark bliver en honningkrukke, og det skal vi undgå.

Venstre kan ikke afvise

Clement Kjersgaard spurgte integrationsordføren fra Venstre, Marcus Knuth, om der var belæg for Dansk Folkepartis påstand.

- Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at hvis nogen ser, at deres familiemedlemmere er kommet i arbejde, at de så søger mod Danmark, udtalte Marcus Knuth fra Venstre.

Knuth betonede imidlertid, at den økonomiske byrde ved ikke at få flere flygtninge i arbejde er for stor til at lade være.

Se hele udsendelsen af Debatten på DR2, hvor Clement Kjersgaard stiller spørgsmålet: Kan det danske arbejdsmarked rumme flygtninge fra dag ét?

Debatten: Trepartsforhandlinger

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube