DF undgår socialdemokratiske forlovelser inden kommunalvalget

Blot i fire kommuner er de to partier i samme valgforbund, viser en kortlægning.

Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl har på den landspolitiske scene nærmet sig hinanden ved flere lejligheder og i interviews givet udtryk for ønsket om at styrket samarbejde. Men samarbejdet forplanter sig endnu ikke lokalt i kommunerne. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er så yndigt at følges ad.

Også ude i kommunerne, hvor de to partiformænd for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen, har talt om at styrke det politiske parløb og indgå flere giftermål efter kommunalvalget.

Det styrkede parløb er dog indtil videre svært at få øje på. I blot fire af landets 98 kommuner går de to partier til valg sammen som del af det samme valgforbund, viser en endelig kortlægning af valgforbundene i kommunerne, som DR Nyheder har lavet på baggrund af oplysninger fra Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner.

I Odsherred, Ishøj, Fredensborg og Hvidovre kommuner er de to partier i valgforbund sammen. Det er en mindre fremgang fra 2013, hvor de to partier kun havde valgforbund i to kommuner.

Valgforbundene sikrer partierne optimal udnyttelse af stemmerne og indgås typisk mellem partier, der deler holdninger.

Det at indgå valgforbund med hinanden er en slags forlovelse, som ikke nødvendigvis fører til giftermål, når man skal hen og konstituere sig, men valgforbundene plejer i 80 procent af tilfældene at gå med over i konstitueringerne.

Ulrik Kjær, kommunalvalgsforsker

Kommunal-flirt på Bornholm

Alligevel var det et andet og romantisk budskab, der blev afsendt i juni i Allinge på Bornholm under årets folkemøde, hvor Kristian Thulesen Dahl opfordrede sine byrødder til at kigge bredt, når de skulle samarbejde i de enkelte kommuner.

- Hvis man får mere DF-indflydelse ved at samarbejde med Socialdemokratiet, så skal man da gøre det. På den måde arbejder vi på Christiansborg, og på den måde vil man også se os arbejde i byrådene, sagde DF-formanden.

Mette Frederiksen kvitterede dengang for budskabet, som hun var ”rigtig glad for”, og vurderede, at alliancerne mellem de to partier ville "åbne for et helt andet landskab efter kommunalvalget".

Valgforbundene kan give et fingerpeg om partialliancer, men behøver ikke at have nogen betydning for de lokale konstitueringer, hvor partierne efter valget finder sammen i et egentligt politisk samarbejde. Det er her på det konstituerende møde, at borgmesterkæden skal finde sin ejermand, og partierne fordeler udvalgsposter.

Et fingerpej om landskabet efter valget

Alligevel er det et fingerpeg om, hvordan landskabet vil se ud i kommunerne efter kommunalvalget, vurderer professor og kommunalvalgsforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

- Det at indgå valgforbund med hinanden er en slags forlovelse, som ikke nødvendigvis fører til giftermål, når man skal hen og konstituere sig, men valgforbundene plejer i 80 procent af tilfældene at gå med over i konstitueringerne. Så det giver en første indikation på, hvem der kommer til at lege med hinanden, siger han.

Når Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets budskab om en tættere alliance i første omgang ikke synes af meget baseret på valgforbundene, så skyldes det ifølge Ulrik Kjær, at der er den verden til forskel på politik på Christiansborg og ude i de enkelte kommuner.

- Det er nogle andre personer og en anden historik, siger han.

Om valgforbund ved kommunalvalget

Mandag den 9. oktober havde partierne sidste frist til at indgå de valgforbund, som de vil være i til kommunalvalget den 21. november.

DR Nyheder har på baggrund af data fra Kommunernes Landsforening analyseret de indgåede valgforbund. En række kommuner manglede i KL's datasæt. Dem har vi selv indhentet fra de enkelte kommuner.

Partierne ude i kommunerne danner valgforbund med andre partier for at sikre sig, at de stemmer, de eventuelt har i overskud, tilfalder andre partier, der mener tilnærmelsesvis det samme som dem selv.

Forbundet betragtes ved beregningen af mandatfordelingen som én liste. Det kan i nogle tilfælde betyde, at deltagerne i forbundet tilsammen får et mandat mere, end hvis de ikke indgik i et forbund. Ved at indgå i valgforbund og listeforbund kan deltagerne i nogle situationer således opnå en mandatmæssigt fordel. Med et valgforbund kan kommunalpartierne minimere stemmespild og maksimere tilslutningen. Kort fortalt gør forbundet det muligt at give ellers spildte stemmer til andre partier i alliancen.

DF og S: Vi må se på valgnatten

Dansk Folkepartis næstformand, Carl Christian Ebbesen, betegner valgforbundene som en ”taktisk manøvre til at opnå flest mulige mandater” ved kommunalvalget. Han mener først, at partiets samarbejde med Socialdemokraterne vil slå igennem, når DF skal agere kongemager efter valget.

- Selve slaget om, hvor vi får politisk indflydelse, afgøres på valgnatten, siger han.

Også Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke, afventer konstitueringerne i kommunerne. Men han er fortrøstningsfuld.

- Vi har set ved de seneste to-tre valg, at vi er lykkedes med at lave konstitueringer med Dansk Folkeparti, siger han.

Men det lykkedes ikke helt ved sidste valg, lyder erkendelsen også fra Magnus Heunicke.

- Det er jo op til Dansk Folkeparti, hvem de har lyst til at pege på. Ved sidste kommunalvalg fik vi ikke omsat det til helt nok borgmesterposter.

DF har indledt samarbejde med Nye Borgerlige

Socialdemokratiet har siden valget i 2013 haft 33 borgmesterposter. Af dem er 18 af dem med støtte fra Dansk Folkeparti, viser en optælling, som det socialdemokratiske netmedie Pio har foretaget.

Når DF alligevel vælger at indgå i valgforbund med borgerlige partier, så skyldes det ifølge Carl Christian Ebbesen, at partierne ofte har en tradition for at samarbejde.

- Der er ingen tvivl om, at der har været en lang tradition om samarbejde med blå blok. Hvis ellers samarbejdet går godt, hvis vi får vores politik igennem og vi bliver hørt i forhold til vores mandattal, så er der intet til hinder for at fortsætte det gode samarbejde, siger han.

Venstre er det parti, som DF har suverænt flest valgforbund med. Ved dette valg har to partier et valgforbund i 57 kommuner mod 67 ved det seneste valg, viser den endelige liste over valgforbund.

En af forklaringerne på det kan være, at Dansk Folkeparti frem mod kommunalvalget i september har fundet sammen med Nye Borgerlige, der for første gang stiller op til valget. I 25 kommuner samarbejder de to indvandrerkritiske partier i et valgforbund.

Disse partier indgår Dansk Folkeparti i kommunalt valgforbund med (Tal i paréntes er valgforbund fra 2013).

  • Venstre 57 kommuner (67)
  • Liberal Alliance 39 kommuner (58)
  • Konservative 35 kommuner (48)
  • Nye Borgerlige 25 kommuner (0)
  • Socialdemokratiet 4 kommuner (2)
  • Radikale 2 kommuner (3)