DIN MENING Skal vi have lov til at udstille formodede tyve på Facebook?

Dansk Folkeparti vil give danskere lov til at dele billeder og videoer af mulige kriminelle, som hverken er sigtet eller tiltalt.

Hverken Venstre eller Socialdemokraterne mener, det er en god ide at give folk lov til at offentliggøre overvågningsbilleder af formodede gerningsmænd. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Hvis du fanger en person på dit overvågningskamera, der er i gang med at stjæle din fladskærm eller varer fra din butik, skal du så have lov til at lægge billedet eller videoen på din egen hjemmeside eller Facebook-væg?

Også selvom den formodede gerningsmand er mindreårig og hverken er sigtet eller tiltalt for forbrydelsen – og selvom politiet stadigvæk er i gang med at efterforske sagen?

Ja, mener Dansk Folkeparti, der vil have ændret lovgivningen på området.

I dag er det nemlig ulovligt at offentliggøre overvågningsbilleder på ens hjemmeside eller sociale medier, og det er et problem, mener partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- Alt for ofte ser vi desværre, at de her sager om indbrud ikke opklares. Der håber vi, at det her initiativ kan fremme opklaringen og forhåbentlig betyde, at man får fundet tyveknægtene, siger han til DR Nyheder.

Ifølge Dansk Folkepartis forslag skal man dog først have anmeldt sagen til politiet, før man må offentliggøre billederne.

Men både Venstre og Socialdemokraterne afviser forslaget. Men hvad siger du?

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube