Efter Løkke-udmelding: LA forstærker sin trussel

Statsministeren er løbet fra regeringsgrundlagets løfte om skattereform, siger Anders Samuelsen.

LA-formand Anders Samuelsen vil ikke længere garantere for regeringens overlevelse. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, kan ikke længere garantere regeringens overlevelse, siger han til TV2 News.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slog tidligere i dag fast, at skattereformen er udskudt til efteråret, selv om der i regeringsgrundlaget står, at forhandlinger skal begynde i foråret.

Samuelsen truede allerede i går med at partiet ikke ville garantere støtte til regeringen, hvis den ikke overholdt regeringsgrundlaget.

- Lars Løkke er løbet fra aftalen i regeringsgrundlaget, og derfor kan vi heller ikke give en garanti for regeringens overlevelse, siger Anders Samuelsen.

- Når Lars Løkke siger A, jeg dropper skattereformen i foråret, så siger jeg B, så dropper jeg også den automatiske garanti for regeringens liv fra Liberal Alliance, siger han.

Finansministeren, Claus Hjort Frederiksen (V), sagde i går, at skattereformen udsættes, indtil der er styr på asyl- og flygtningeudgifterne. Det ser Anders Samuelsen som en dårlig undskyldning.

- Jeg har ikke oplevet, at en regering kun kan fokusere på én opgave - nemlig at løse udgifterne til asylansøgere, siger Anders Samuelsen.

/ritzau/

- Lars Løkke er løbet fra aftalen i regeringsgrundlaget, og derfor kan vi heller ikke give en garanti for regeringens overlevelse, siger Anders Samuelsen.

Opslået af DR Nyheder på 12. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube