Efter terrorangreb: Nu skal københavnsk videoovervågning registreres

Registreringen er et et-årigt forsøgsprojekt, der er baseret på frivillige indberetninger af, hvor kameraerne sidder.

Københavns Politi skal have overblik over, hvor der findes overvågningskameraer. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Som en konsekvens af terrorangrebet sidste år skal overvågningskameraer i København nu registreres. Det skal hjælpe Københavns Politi med at opklare kriminalitet.

Registret, der skal indeholde en liste over, hvor der er opsat kameraer, og hvem politiet kan kontakte for at få adgang til optagelserne, er dog baseret på, at indehavere af overvågningskameraer frivilligt lader dem registrere.

Anbefaling fra Rigspolitiet

Rigspolitiet har siden terrorangrebet i København sidste år undersøgt, hvordan politiet kan benytte byens overvågningskameraer, og det er dem, der nu anbefaler det et-årige forsøg.

Rigspolitiet anbefaler samtidig, at der kan udvikles til et landsdækkende register, hvis resultaterne er gode.

Det var billeder fra netop private overvågningskameraer, der var med til at fælde gerningsmanden ved sidste års terrorangreb, men efterfølgende kom det frem, at politiet måtte bruge ekstraordinært mange ressourcer på at få fat i overvågningsmaterialet.

Blandt andet havde politiet problemer med hurtigt at sende billedmateriale til betjentene på patrulje via mobiltelefoner og tablets.

Det betød, at mens gerningsmanden stadig var på fri fod, måtte betjente i patruljevogne forbi en politistation for at hente printede billeder med signalement af gerningsmanden.

Landsdækkende register skal udvikles

Justitsminister Søren Pind (V) har været under pres i sagen, da et flertal uden om regeringen allerede sidste år krævede et kameraregister indført inden nytår.

Det bliver nu i første omgang til et forsøgsprojekt i København.

- Det handler om først og fremmest at få skabt et overblik, og så må vi se, om det er tilstrækkeligt, eller om vi skal udvide det, siger Søren Pind.

Pind: Principielle spørgsmål

Der er gået næsten et år siden terrorangrebet, er det ikke alt for sent at komme i gang?

- Man har skulle overveje spørgsmålet nøje. Der har været et stærkt pres fra Folketinget, men der er også mange principielle spørgsmål, der knytter sig til overvågning, så jeg synes, det er fornuftigt, at man har tænkt sig grundigt om, og at man nu får en forsøgsordning.

Risikerer man ikke store huller, når registret baserer sig på frivillighed?

- Det må vi se på. Man har prøvet at gøre det obligatorisk i Norge, men der virkede det angiveligt ikke efter hensigten.

Når nu det var et overvågningskamera, der var med til at fange gerningsmanden, burde man så ikke bare registrere alle kameraer?

- Vi tager de lavthængende frugter først, og så drager vi erfaringerne af det. Så kan vi afklare de principielle spørgsmål, der er med overvågning, og så har vi et beslutningsgrundlag om et års tid.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil gerne have udrullet det her på landsplan hurtigst muligt. Hvad siger du til dem?

- Jeg synes, der er en række principielle aspekter ved overvågning, som skal overvåges nøje, og derfor synes jeg, det er godt, at vi drager erfaringer, før vi træffer beslutninger, siger Søren Pind.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube