Eksperter: Den nye terrorpakke bringer retssikkerheden i fare

Regeringen vil tillade aflytning af danskere, der eksempelvis rejser til kampzoner i udlandet - uden en retskendelse.

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, mener, at det er meget vidtgående, at FE må aflytte danskere i udlandet uden retskendelse. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) må i dag overvåge en samtale i udlandet mellem to udlændinge - men er den ene person dansker, er FE lovmæssigt forhindret i at lytte med.

Nu vil regeringen så ændre loven, så FE også får mulighed for at overvåge danskere - som er under mistanke - i udlandet. Og det skal tjenesten have lov til uden først at indhente en dommerkendelse.

Men det møder hård kritik fra en række eksperter med kendskab til terrorlovgivning, der mener at regeringen lægger op til at give FE meget vidtgående beføjelser, og at der er risiko for, at personer i Danmark bliver aflyttet uden retskendelse, hvis FE eksempelvis aflytter en dansker i udlandet, som taler med en person herhjemme.

- Det er betænkeligt. Når en dansk myndighed aflytter eller intensivt overvåger en dansk statsborger, og selvom det er udlandet, bør der være en forudgående kontrol, siger Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia, og fortsætter:

- Det giver jo mening at give hjemmel til eksempelvis at aflytte en dansker i Raqqa (syrisk by under IS-kontrol, red.) eller i Somalia hos terrororganisationen Al-Shabaab, men jeg synes også, man burde have en instans, der siger god for det, siger han.

Bonnichsen: Brud på tradition

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) fortalte på torsdagens pressemøde i Statsministeriet, at FE i dag kan lytte med, hvis der sidder to ekstremister i Syrien, som eksempelvis kommer fra Irak.

Men hvis kun den ene af dem kommer fra Irak, mens den anden kommer fra Danmark har danske myndigheder i udgangspunktet ikke mulighed for at gøre det samme, lød det.

Regeringen præsenterede i dag 12 nye tiltag mod terror. (© DR)

- Det vil vi ændre for bedre at kunne passe på Danmark, sagde forsvarsministeren.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen melder sig også i koret, der kritiserer aflytning i udlandet uden retskendelse.

- Hvis det er tilfældet, så er det et alvorligt brud på en retssikkerhedssmæssig tradition, siger han.

Chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, fortæller i et interview med Ritzau, at tjenesten har stået i situationer, hvor den har haft formodninger om, at danskere i udlandet var i gang med at planlægge terror, men ikke har kunnet aflytte på grund af den nuværende lov.

Politisk opbakning

Venstre ser ingen problemer i, at FE nu skal have til at aflytte danskere i udlandet uden retskendelse.

- Der er ikke noget af det, som regeringen lægger op til, som vi ikke kan se os selv i, siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Også Dansk Folkeparti bakker op.

- Hvis der er sådan en femte kolonne-virksomhed i Danmark, som så tager til udlandet for at klæde sig på til et efterfølgende terrorangreb, så skal vi være bedre til at forfølge det og forhindre det, før det sker, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Hos Enhedslisten er man dog særdeles kritisk i forhold til at give FE så vidtrækkende beføjelser.

- Når man overvåger borgere i Danmark, så skal man jo også have en retskendelse, så det synes jeg også, man skal have, når man overvåger i udlandet. Jeg kan simpelthen ikke se, hvad problemet er - der må være et minimum af retssikkerhed, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.