Tema Skat skal undersøges

Konsekvenserne af undersøgelseskommissioner er ofte begrænsede, men en præventiv effekt kan ikke afvises, siger professor emeritus.

De koster millioner af kroner. Tager flere år at komme igennem. Og når konklusionen endelig drages, er den ofte blød.

Undersøgelseskommissioner har der været masser af de seneste årtier, og nu tyder alt på, at der nedsættes en, der skal kulegrave skandalerne i Skat.

Men hvad bidrager de egentlig med?

Professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen skal mange år tilbage i tiden for at finde en undersøgelse, der virkelig har haft betydning - dommerundersøgelsen af Tamil-sagen i 1993, der ledte til den første rigsretssag siden 1910.

- Den havde ret store konsekvenser, ikke bare i retning af at der var nogle mennesker, der blev udsat for en rigsretssag eller for nogle embedsmænds vedkommende en tjenestemandssag, siger Tim Knudsen:

- Jeg tror, at den i nogle år var en forskrækkelse for mange embedsfolk i centraladministrationen, så de blev mere omhyggelige og påpasselige og tænkte mere over, hvilken rolle de skulle spille i systemet, siger han.

Dommer Mogens Hornslet ankom i 1993 til Christiansborg med rapporten om Tamil-sagen. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Erik Ninn-Hansen var konservativ justitsminister i Poul Schlüters regering fra 1982, indtil han i januar 1989 blev Folketingets formand. Han måtte dog trække sig fra posten samme år på grund af kritik af hans administration af Udlændingeloven i Tamil-sagen.

Det blev besluttet at lave en dommerundersøgelse af sagen. Da undersøgelsen blev fremlagt i 1993, rejste Folketinget en rigsretssag mod Ninn-Hansen for at have administreret i strid med Udlændingeloven.

Tidligere kommissioner

PET-kommissionen, 1999-2009: 77,5 millioner kroner.

Farumkommissionen, 2003-2012: 59,2 millioner kroner.

Statsløsekommissionen, 2011-2015: 30,6 millioner kroner.*

Skattesagskommissionen, 2012-2014: 25 millioner kroner.*

Undersøgelseskommissionen i skattefradragssagen, 2003-2006: 22,5 millioner kroner.

Blekingegadekommissionen, 2010-2014: 19,1 millioner kroner.

Irak- og Afghanistankommissionen, 2012-2015: 13,3 millioner kroner.

Dan Lynge-kommissionen, 2003-2006: 12,7 millioner kroner.

*foreløbigt tal

Kommissioner klarlægger forløb

I juni 1995 blev Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel. Det var første rigsretssag siden 1910, og der har ingen været siden.
Undersøgelsen af Tamil-sagen dannede grundlag for, at politikerne vedtog loven om undersøgelseskommissioner, der trådte i kraft i 1999.

Men siden Tamil-sagen har undersøgelser af kontroversielle sager slet ikke haft i nærheden af sammen type konsekvenser.

- I en del tilfælde må man sige, at det har været lidt svært at se de helt konkrete konsekvenser af undersøgelseskommissioner, fordi de ofte har taget lang tid, siger Tim Knudsen.

- Når resultaterne kommer, har der været mange, der synes, at det ikke længere var så aktuelt, fordi de personer, der havde været involveret, var væk eller måske endda døde. Eller man havde måske fået løst de konkrete problemer, siger han.

Undersøgelseskommissioner tager ikke stilling til, hvem der skal stilles til ansvar. Kommissionen klarlægger, hvad der er sket. Det er op til andre at følge op og afgøre, hvad konsekvenserne skal være, når sagsforløbet er klarlagt.

Enten kan regeringen eller et flertal i Folketinget vælge at indlede en rigsretssag, som tilfældet var i Tamil-sagen. Ellers kan der blive indledt interne tjenstlige undersøgelser i ministerierne, hvor arbejdsgiveren peger på en ansvarlig.

Det skete blandt andet efter kommissionsundersøgelsen af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. I dag er han kommunaldirektør på Bornholm. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Sanktionen blev her, at daværende departementschef Peter Loft endte med at få en formel fyring. Men fyringen var ikke formelt begrundet i selve undersøgelsens kernespørgsmål - om han havde blandet sig i behandlingen af skattesagen i strid med lovgivningen.

Budskab: Alt er ikke tilladt

Også efter Statsløse-kommissionen blev der lavet en tjenstlig undersøgelse, som fik konsekvenser for to embedsmænd. En departementschef og en afdelingschef måtte forlade deres stillinger efter undersøgelsen.

Både daværende departementschef Claes Nilas og daværende afdelingschef Kim Lunding fik nye job i den offentlige administration.

Ifølge Tim Knudsen er det dog i de fleste tilfælde ganske begrænset med konsekvenser af en undersøgelseskommission, når det drejer sig om at stille nogen til ansvar. Men effekter kan der sagtens være alligevel, vurderer professoren.

- Der kan være noget præventivt i, at man foretager sådanne undersøgelser. Det er et budskab om, at ikke alt er tilladt.

- Jeg tror, at det vil kunne føre med sig, at man bliver mere påpasselig og ikke tror på snuptagsløsninger i den offentlige sektor. Jeg tror, man bliver tvunget til at blive mere omhyggelig. Det vil være det allerbedste, der kan komme ud af det, siger Tim Knudsen.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gik forleden sammen for at lægge endnu mere pres på regeringen for at nedsætte en undersøgelseskommission af Skat.

Skatteministerbilen har været på slingekurs de seneste år, og det har været med både blå og røde ministre på bagsædet.

Ansvaret har været hos skiftende regeringer, mens antallet af medarbejdere i Skat er dalet - samtidig med, at udenlandske kriminelle har snydt for over 12 milliarder kroner i udbytteskat, ejerboliger er blevet fejlvurderet, og gæld er blevet inddrevet ulovligt.

For lille dansk repertoire

I Tim Knudsens øjne er det helt berettiget på den baggrund at kræve, at en undersøgelseskommission bliver nedsat.

- Jeg mener, at det er indlysende rigtigt at lave sådan en kommission. Og her gælder argumentet om, at de er dyre ikke. De koster jo en promille af de beløb, der er gået tabt. Det er jo ingen penge i forhold til, hvad man har mistet.

- Og jeg tror, at der er så stor en utilfredshed i befolkningen, at man er nødt til at gå grundigt til værks. Ellers får folk det indtryk, at politikerne dækker over hinanden, og at embedsfolk gør det. Og vi ved jo, at tilliden til politikerne i de her år er faldende, siger han.

Tidligere justitsminister Søren Pind nedsatte i efteråret et udvalg, som skal se på, hvordan den nuværende ordning med undersøgelseskommissioner fungerer.

Højesteretsdommer Jens Peter Christensen er formand for udvalget, som også tæller professorer, en landsdommer, en advokat og andre. Udvalget skal så vidt muligt færdiggøre sit arbejde i løbet af foråret 2018.

Ifølge Tim Knudsen er det danske repertoire af undersøgelsesformer for lille.

- I det konkrete tilfælde (med Skat, red.) kan det være rimeligt med en undersøgelseskommission, fordi det er så omfattende, men man kunne godt ønske sig mulighed for eksempelvis høringer i Folketinget af politikere og embedsmænd for noget hurtigere at få afdækket en sag.

- Og at det vel at mærke var institutionaliseret med vidneansvar og hele pivtøjet. Det har man ikke i Danmark i modsætning til en række andre lande. Folketinget er ikke alt for godt rustet på det her område, siger Tim Knudsen.

EKSEMPLER PÅ TIDLIGERE UNDERSØGELSESKOMMISSIONER

  • Undersøgelseskommissionen i Farum-sagen arbejdede fra 2003 til 2011.
  • Den kostede i alt 59,2 millioner kroner.
  • Kommissionen skulle undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, der knyttede sig til de beskrivelser og påstande, som er fremkommet i medierne og den offentlige debat om en lang række kritisable forhold vedrørende Farum Kommune navnlig i perioden 1. januar 1990 til 6. august 2003.
  • Kommissionen til undersøgelse af Dan Lynge-sagen arbejdede fra 2003 til 2006.
  • Den kostede 12,4 millioner kroner.
  • Kommissionen skulle undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, der knyttede sig til politiets samarbejde med Dan Lynge såvel i forbindelse med efterforskning og bekæmpelse af rockerkriminalitet som i andre sammenhænge.
  • Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat i 2012.
  • Den skulle undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak. Samtidig skulle den undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.
  • Den nuværende Venstre-regering nedlagde kommissionen i 2015, inden den havde tilendebragt sit arbejde.
  • Den nåede at koste lidt over 14 millioner kroner.
  • Kilde: Folketinget.dk, Irak- og Afghanistankommissionen