Tema Enhedslistens årsmøde

Enhedslisten vil hæve skatten, bruge 10 milliarder og ansætte 27.000 for at styrke velfærden

Højere personskatter skal betale for flere ansatte i den offentlige sektor, foreslår Enhedslisten, der holder årsmøde i dag. Socialdemokratiet afviser.

Det anslås, at personalet i daginstitutioner i 1981 anvendte cirka 71 procent af deres tid med børnene, mens denne andel af faldet til omkring 55 procent i dag. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Dr.dk og DR2 sender direkte fra Enhedslistens årsmøde i dag. Udsendelsen sendes fra klokken 14.45 - 16.30.

Problemerne med den borgernære kernevelfærd er så store, at der skal tages drastiske midler i brug.

Det mener Enhedslisten, der vil ansætte 27.000 ekstra sæt varme hænder for at styrke den offentlige sektor – og bruge 10 milliarder kroner på det.

Pengene skal blandt andet findes ved at lade flere betale topskat og genindføre formueskatten, som blev afskaffet af den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1996.

- Der er brug for en voldsom indsprøjtning. Småbeløb kan ikke gøre det. Derfor vil vi bruge 10 milliarder kroner på den fælles velfærd. Og det er vel at mærke ekstra midler.

- Det er fundamentet for vores velfærdssamfund, der bliver gnavet i, når vores bedsteforældre bliver efterladt alene uden hjælp til toiletbesøg og vakuumpakket mad. Og det er trygheden, der er på spil, når en pædagog står alene med 17 børn, og en lærer ikke har tid til at spotte de elever, der har det svært, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Hun tager forslaget med til de kommende forhandlinger om kommunerne og regionernes økonomi, men vil også lægge det på bordet, hvis flertallet skifter efter næste folketingsvalg, og Mette Frederiksen (S) bliver statsminister.

Flere børn per voksen

Enhedslisten vil blandt andet sikre et loft over klassestørrelsen i folkeskolen på 24 elever og en afskaffelse af produktivitetskravet på sygehusene.

Partiet har allieret sig med analysefirmaet Bureau 2000 til at gennemgå udviklingen inden for kernevelfærden på skoler, sygehuse, daginstitutioner, bosteder og i ældreplejen.

Den viser blandt andet, at de danske daginstitutioner igennem en årrække har oplevet en udvikling, hvor der bliver stadig flere børn per voksen, der arbejder med børnene.

Gennemgangen anslår, at personalet i 1981 anvendte cirka 71 procent af deres tid med børnene, mens den andel er faldet til omkring 55 procent i dag.

Med udspillet lægger Enhedslisten op til at øge det offentlige forbrug med 10 milliarder kroner. Finansieringen findes ved, at topskattesatsen reelt øges med godt ét procentpoint.

Derudover vil man også reducere topskattegrænsen med 43.000 kroner, så flere kommer til at betale topskat.

Cepos: Velstanden reduceres

Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos vil Enhedslistens forslag få den konsekvensens, at beskæftigelsen og dermed velstanden i det danske samfund reduceres.

- Det her betyder, at over 100.000 flere danskere skal betale topskat, og herunder vil der for eksempel være sygeplejersker og skolelærere, der vil skulle betale den her ekstra skat på 15 procent, når de for eksempel har overarbejde eller et bijob.

Hvor sikre er I på, at det har negative effekter at lade flere betale topskat?

- Det er meget veldokumenteret i den videnskabelige litteratur. Vi regner på samme måde som Finansministeriet, og der er man meget forsigtige med at indregne de her adfærdseffekter. Så det er vi ret sikre på, og der er konsensus blandt danske økonomer.

- Når der arbejdes mindre, så skabes der også mindre velstand, siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Enhedslisten vil deres udspil betyde, at en gennemsnitskommune kan ansætte 200 flere til velfærd (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Han mener, at Enhedslisten har en opfattelse af, at den offentlige sektors problem er, at den mangler ressourcer, men at det er en skæv indgangsvinkel.

- Vi har det næsthøjeste offentlige forbrug ud af 35 OECD-lande, så vi har en meget stor offentlig sektor. Dens problem er ikke et ressourceproblem.

- Problemet er, at man skal få mere ud af de eksisterende ressourcer, siger cheføkonomen.

Han fremhæver Produktivitetskommission, der blandt andet konkluderede, at selskabsskatten og den personlige indkomstskat typisk er mere hæmmende for den økonomiske vækst end skatter på eksempelvis forbrug og ejendom.

Socialdemokratiet skyder på forhånd Enhedslistens forslag ned.

- Vi er ikke indstillede på at hæve skatten for almindeligt hårdt arbejdende danskere. Vi insisterer i stedet på, at de, der skal betale deres skat, gør det. Det vil på længere sigt give flere indtægter til samfundet. Der vil vi prioritere vores indsats, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

S: Skattesnyd er vigtigere

Socialdemokratiet fremlagde for nylig en plan, hvor skattesnyd skal bekæmpes fra provinsen med 1.000 nye medarbejdere fordelt på fire centre rundt om i landet i yderkommunerne.

Det koster 750 millioner kroner om året, men partiet vurderer, at medarbejderne vil tjene deres penge ind, så det på lidt længere sigt vil være en overskudsforretning.

- Vi vil gerne investere i samfundet, og derfor er vi heller ikke med i den dagsorden, som regeringen har med minusvækst, men vi vil først og fremmest sikre, at de, der skal betale skat, kommer til at betale den skat, de skal, ved at investere i skattevæsenet, og på den måde få flere penge i kassen.

- Derved kan vi få flere offentligt ansatte. Det kommer til at tage mere tid, men det er en mere sund måde at gøre det på, siger Benny Engelbrecht.

SF foreslog sidste år at hæve bundskatten med 0,21 procentpoint i de næste 10 år og derigennem skaffe 1,7 milliarder kroner om året, men fik heller ikke opbakning fra Socialdemokratiet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube