EU-forslag om nødbremse på velfærdsydelser deler Folketingets partier

Enhedslisten kalder EU-præsidentens kompromisforslag til briterne for varm luft. Venstre er positive.

Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, ser positive takter i det kompromisforslag, som EU-præsident Donald Tusk har præsenteret til briterne i dag. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

EU-præsident Donald Tusk har i dag præsenteret en række kompromisforslag til Storbritannien, der skal imødekomme landets krav om reformer i EU-samarbejdet.

Det drejer sig konkret om de fire hovedområder med Eurozonen, konkurrenceevnen, suverænitet og velfærdsydelser.

Særligt sidstnævnte vækker begejstring i Venstre, der selv har foreslået at få gennemført en indeksering af børnechecken, så checkens størrelse afhænger af leveomkostningerne i det land, hvor barnet bor.

- I Venstre synes vi, at det ser ud til at være et godt skridt på vejen. Vi hæfter os ved indekseringen af børnechecken. Det har vi kæmpet for hele vejen igennem, siger partiets EU-ordfører Morten Løkkegaard.

S er positivt afventende

Socialdemokraternes Peter Hummelgaard, der sidder i Folketingets Europaudvalg, ser også lyst på kompromisforslagene. Han glæder sig først og fremmest over, at der nu er lagt et kompromisforslag på bordet, der kan få briterne til at forblive i EU-samarbejdet.

Om en indeksering af børnechecken kan blive aktuelt herhjemme, vil han dog ikke lægge sig fast på endnu.

- Jeg synes i hvert fald, det giver god mening at bruge nogle af de værktøjer, der er lagt op til her. Hvordan den skal indekseres, og hvordan den kommer til at se ud - det kan jeg ikke være særligt konkret om nu, siger Peter Hummelgaard.

Lidegaard frygter konstant nødbremse

Konkret har Donald Tusk foreslået, at et medlemsland kan trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.

En sådan nødbremse er de Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, skeptisk overfor, men han vil se det konkrete forslag, før han vil lægge sig fast.

- En nødbremse kan være en god ting - også for et land som Danmark.

- Men ikke hvis det i realiteten betyder, at alle landene hænger i den hele tiden, og vi derfor ikke kan få et samarbejde op at køre om for eksempel flygtningestrømmene i Europa. Så det kommer meget an på det konkrete indhold, siger han.

EL: En varm pose luft

I Enhedslisten er holdningen, at Donald Tusk har solgt en pose med varm luft til Storbritanniens premierminister, David Cameron.

- Det er en pose varm luft. Cameron har i virkeligheden ikke fået ret meget, og det han har fået – er noget der kræver, at det først skal vedtages gennem den normale beslutningsprocedure i EU, siger partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard.

- Så vi ved ikke, om det han har fået, er noget han reelt får

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube