Hvor enig er du med partierne? Nulstil svar

Svar på de otte spørgsmål om retsforbeholdet og se, hvilke partier du er mest og mindst enig med. Du må gerne springe spørgsmål over.

Valgtesten er udviklet i samarbejde mellem Altinget og DR. Du kan læse mere om den her.

1
INDFLYDELSE

Det er et problem, at retsforbeholdet begrænser Danmarks indflydelse på udviklingen af politi- og retsområdet i EU

Det danske retsforbehold gør, at Danmark står uden for EU-samarbejdet på retsområdet. Det betyder, at Danmark ikke er med til at formulere EU-lovgivning om for eksempel grænseoverskridende kriminalitet og politisamarbejde. Retsforbeholdet har også konsekvenser for Danmarks fortsatte deltagelse i EU’s politisamarbejde, Europol. Fem danske partier foreslår derfor, at retsforbeholdet erstattes med en såkaldt tilvalgsordning, der giver Folketinget mulighed for at vælge fra sag til sag, om Danmark skal være med i EU’s retlige samarbejde. På de områder, hvor Danmark ønsker at være med, vil reglerne være bindende.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, som anbefaler et ja, argumenterer for, at det er vigtigt at have mulighed for at være med i EU’s retssamarbejde. De peger på fordelene ved at være med til forhandlingerne om nye EU-regler fra starten og kunne sætte et dansk præg på udviklingen af lovgivningen i stedet for enten at stå helt udenfor eller blot skulle følge det, de øvrige EU-lande beslutter. Det vil være tilfældet, hvis Danmark bibeholder forbeholdet, men får forhandlet en parallelaftale om deltagelse i for eksempel Europol (se nr. 4).

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, som anbefaler et nej, mener ikke, at fordelene ved at have indflydelse opvejer ulemperne ved at skulle underlægge sig EU’s lovgivning. Derfor mener de, at Danmark er bedre stillet ved at bibeholde retsforbeholdet. De mener blandt andet, at andre lande i EU har lavere retsstandarder end Danmark. Og de peger på, at hvis Danmark ønsker at deltage i forhandlinger om nye EU-regler, så bliver Danmark også underlagt de nye regler, uanset udfaldet af forhandlingerne.

Uenig

Enig

2
SUVERÆNITET

Dansk suverænitet på retsområdet er vigtigere end eventuelle fordele ved en tilvalgsordning

Hvis Danmark i fremtiden skal deltage i mere af EU’s retlige samarbejde, betyder det også, at mere magt overføres til Unionen. Derfor er spørgsmålet om Danmarks selvbestemmelse en central del af diskussionen om retsforbeholdet. Her deles fløjene mellem dem, der mener, at det er mest i Danmarks interesse at undgå et sådant tab af suverænitet, og dem, der mener, at det vejes op af de muligheder og den indflydelse, som findes i yderligere dansk deltagelse i EU-samarbejdet.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, som anbefaler et ja, argumenterer for, at tilvalgsordningen giver det politiske flertal i Folketinget muligheden for at bestemme, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal være med til. Ifølge dem er det garanti for dansk selvbestemmelse. Derfor vægter de muligheden for at deltage i samarbejdet højere end bevarelsen af den danske suverænitet.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, som anbefaler et nej, mener, at det vigtigste er at bevare den danske suverænitet. De mener ikke, at Danmark skal overlade mere kompetence til EU på retspolitikken. Hvis der er dele af samarbejdet, som Danmark har interesse for at være med i, skal det ske ved at ansøge om en parallelaftale efterfølgende.

Uenig

Enig

3
TILVALGSORDNING

Det er et problem, at en tilvalgsordning giver Folketinget mulighed for at beslutte, at Danmark skal være med i nye forpligtende EU-regler på retsområdet, uden at de sendes til folkeafstemning

Med tilvalgsordningen bliver det muligt for et flertal i Folketinget at bestemme, hvilke dele af EU’s retspolitik Danmark skal deltage i. De fem partier bag aftalen har peget på 22 eksisterende stykker EU-lovgivning samt yderligere tre, der er under udarbejdelse i EU-systemet, som Danmark skal indgå i, hvis det bliver et ja til folkeafstemningen. Til gengæld er der en række områder, hvor Danmark ifølge tilvalgsordningen ikke skal deltage. Det gælder for eksempel EU’s flygtninge- og asylpolitik, hvor ja-partierne har givet hinanden vetoret. Flere af partierne har også stillet vælgerne endnu en folkeafstemning i udsigt, hvis Danmark skal deltage i EU’s flygtninge- og asylpolitik.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, som anbefaler et ja, mener, at en tilvalgsordning er fordelagtig, fordi Danmark således fortsat kan stå uden for nogle områder, for eksempel flygtninge- og asylsamarbejdet, men frit kan vælge, hvilke andre dele man ønsker at deltage i, for eksempel Europol. De mener også, at det er positivt, at et flertal i Folketinget fremover selv kan bestemme, om Danmark skal deltage på nye samarbejdsområder, som forbeholdet ellers ville forhindre. Flere partier lover, at der skal afholdes endnu en folkeafstemning om flygtninge- og asylsamarbejdet, hvis det senere skal på tale at gå med i samarbejdet.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, som anbefaler et nej, mener, at der er en fare for, at stadig større dele af den danske retspolitik vil blive overført til Bruxelles, hvis det bliver overladt til Folketinget at bestemme fra gang til gang, om Danmark skal være med i nye regler på retsområdet. Flere peger også på, at der er risiko for, at asyl- og flygtningeområdet vil blive tilvalgt i fremtiden, på trods af aftalepartiernes garantier for det modsatte. Andre er bekymrede for at overdrage magt til EU på de områder, som de fem partier har tilvalgt på forhånd.

Uenig

Enig

4
PARALLELAFTALE

Danmark skal fastholde retsforbeholdet og forsøge at forhandle en parallelaftale om politisamarbejdet, Europol

Danmark kan ansøge om at deltage i EU’s politisamarbejde, Europol, uden at ændre retsforbeholdet. Det sker gennem en såkaldt parallelaftale, som er en aftale mellem Danmark og resten af EU. Det er EU-Kommissionen, som i første omgang skal vurdere, om der kan indgås forhandlinger med Danmark om en sådan aftale. Hvis Kommissionen siger ja til det, skal de øvrige 27 medlemslande samt Europa-Parlamentet godkende Kommissionens mandat. Danmark har søgt om parallelaftaler på seks andre områder, hvor vi stod udenfor på grund af forbeholdet. Fire er blevet godkendt, og to er blevet afvist.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, som anbefaler et ja, argumenterer blandt andet med, at der ikke findes garanti for, at en parallelaftale bliver godkendt. Desuden kan forhandlingerne tage flere år, hvor Danmarks stilling i samarbejdet i mellemtiden er usikker. Og selv hvis Danmark får en parallelaftale, får det danske politi ikke samme status som de lande, der er fuldgyldige medlemmer af Europol. De argumenterer med, at Danmark for eksempel ikke vil have direkte adgang til Europols databaser, hvilket kan forsinke efterforskninger.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, som anbefaler et nej, mener, at der er andre måder at sikre Danmarks deltagelse i Europol på, som er lige så gode, som hvis Danmark erstatter retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Til gengæld mener de, at der bevares bedre kontrol over, hvad Danmark deltager i af EU’s øvrige retspolitik. Flere af partierne ønsker en folkeafstemning, der kun gælder Europol, hvis en parallelaftale mislykkes.

Uenig

Enig

5
ØKONOMI

Danmark skal deltage i EU-regler, der giver danske virksomheder og borgere bedre mulighed for at opkræve gæld, de har til gode i andre EU-lande, og omvendt

En række EU-regler, som Danmark i dag står uden for, gør det lettere for borgere og virksomheder at inddrive gæld i andre lande. Der er også regler om tilgodehavender i konkursramte virksomheder i andre EU-lande, som Danmark uden held tidligere har forsøgt at få en parallelaftale med EU om.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, der anbefaler et ja, betragter forordningerne som en fordel for danske borgere og virksomheder, fordi det giver dem bedre mulighed for at inddrive penge i andre lande. De mener, at det vil spare penge på sagsbehandling og lette administrationen.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, der anbefaler et nej, forholder sig forskelligt til dette. Nogle mener, at der er risiko for, at andre EU-lande har ringere retsstilling på området, hvilket kan være en ulempe for danskere, og nogle ønsker generelt ikke at involvere Danmark i yderligere samarbejde med EU. Andre stiller sig positive over for tankerne, men ønsker, at Danmark skal søge om en parallelaftale, hvis det bliver et nej ved afstemningen 3. december.

Uenig

Enig

6
CIVILRET

Danmark skal være med i EU’s regler for forældremyndighed og samvær på tværs af grænser i EU

EU har fælles regler, der har til formål at forenkle de regler, der gælder i grænseoverskridende sager om for eksempel forældremyndighed og samvær. Det betyder, at sagerne tager kortere tid og kræver færre omkostninger. Danmark har ønsket at få lov til at være med i reglerne via en parallelaftale med de øvrige EU-lande, men fik afslag. De danske regler svarer i vid udstrækning allerede til EU-reglerne.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, der anbefaler et ja, støtter, at Danmark deltager i de fælles regler på området, fordi det kan gøre det lettere for eksempel at hente børn tilbage, der er bortført til andre EU-lande.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, der anbefaler et nej, forholder sig forskelligt til denne forordning. Nogle ønsker ikke at involvere Danmark i yderligere samarbejde med EU. Andre stiller sig positive over for forordningen, men ønsker, at Danmark på ny skal søge om en parallelaftale, hvis det bliver et nej ved afstemningen 3. december.

Uenig

Enig

7
BEVISUDVEKSLING

Andre EU-landes myndigheder skal nemmere kunne få dansk politi til at indsamle bevismateriale i Danmark og omvendt

Ud over Europol vil Danmark med tilvalgsordningen deltage i en række retsakter om strafferet og efterforskning. En af dem er den europæiske efterforskningskendelse. Denne gør, at myndigheder i EU’s medlemslande vil kunne kræve udlevering af bevismateriale, afhøringer, ransagninger med mere af andre EU-landes myndigheder. Formålet med direktivet er at gøre behandlingen af straffesager mere effektiv.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, der anbefaler et ja, lægger vægt på, at muligheden for fælles efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet bliver forbedret, samt at efterforskning af sager på tværs af grænser bliver mere effektiv og dermed også billigere.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, der anbefaler et nej, lægger vægt på, at det også dækker indgreb som afhøringer og beslaglæggelser. Samtidig er der frygt for, at domstole i lande med dårligere retssikkerhed vil misbruge forordningen i for eksempel politisk motiverede sager. Dertil er man bekymret over, at danske domstole ikke har mulighed for at undersøge grundlaget for indgrebene.

Uenig

Enig

8
RETSSIKKERHED

Danskernes retssikkerhed sikres bedst ved, at Danmark deltager i EU’s retssamarbejde

Retssikkerhed betyder, at borgerne kan stole på de regler og love, som samfundet bygger på. Dette indebærer for eksempel, at der findes gennemskuelige og klare regler, som gavner den enkelte borger i mødet med myndighederne. Dette betyder blandt andet, at alle skal behandles ens, have lige rettigheder og være lige for loven. Den fælles europæiske retspolitik baserer sig på, at alle EU-landenes retssystemer lever op til disse retssikkerhedskrav, så man kan have tillid til andre landes retssystemer.

læs mere om for og imod
Argumenter fra JA-fløjen

De, der anbefaler et ja, mener, at det er vigtigt, at det bliver helt klart, hvornår hvilket lands lov er gældende. Med dansk deltagelse i EU’s retssamarbejde kan borgerne være sikre på, at der ikke er tvivl om, hvilket lands lovgivning der gælder i sager på tværs af grænser.

Argumenter fra NEJ-fløjen

De, der anbefaler et nej, mener, at når Danmark samarbejder med andre lande om at behandle sager på tværs af grænser, bliver borgerne mere afhængige af udenlandske retssystemer, og at disse ikke nødvendigvis er på samme niveau som det danske.

Uenig

Enig