Flere skoler udfordrer omstridt reform: Afkorter skoledagen

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om kortere skoledage: Godt med lokalt engagement.

I november protesterede flere tusinde skoleelever over, at de i gennemsnit skulle bruge 10.960 timer i skolen igennem deres skoleliv. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Et centralt punkt i folkeskolereformen er under pres. Flere skoler er begyndt at forkorte skoledagen, selv om et centralt punkt i folkeskolerefomen netop var at holde børnene længere tid i skole.

Ni kommuner udnytter en mulighed i folkeskolereformens paragraf 16b til at forkorte skoledagen ved at droppe timerne med titlen 'understøttende undervisning'. Det viser en rundspørge, som Berlingskes børneavis, Kids' News, har lavet.

Er det et kommunalt opgør med en omstridt reform? Næh, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Der er intet af det her, der går imod folkeskolereformen, siger hun.

Ministeren understreger, at folkeskolereformen hele tiden har givet mulighed for at afvige fra den lange skoledag.

- Det er skolerne heldigvis begyndt at gøre. Vi har 1313 folkeskoler, og det, der fungerer godt det ene sted, fungerer måske mindre godt det andet sted. Nu begynder skolerne at vise lokalt engagement ved at finde lokale løsninger, siger Ellen Trane Nørby.

Undervisningsministeriet udsendte den 13. januar et såkaldt 'hyrdebrev' til kommunalbestyrelserne, hvori de bliver gjort opmærksomme på muligheden for at gøre skoledagen kortere og stadig holde sig inden for folkeskolelovens rammer. Du kan læse notatet på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Loven udstikker blot rammerne

Ellen Trane Nørby understreger, at Folkeskoleloven er en rammelov, og at den giver kommunerne mulighed for at finde lokale løsninger.

- Den udstikker nogle rammer, men giver ikke en præcis opskrift på, hvordan en god skoledag i detaljer organiseres. Vi kan også se, at der er store forskelle på, hvor godt og hvor langt kommunerne er kommet med at implementere reformen, siger ministeren og løfter pegefingeren en anelse.

- Der er sendt en klar vejledning ud til kommunerne om mulighederne for at afkorte skoledagen, og jeg har en klar forventning om, at kommunerne overholder loven.

Og folkeskoleloven siger, at eleverne "skal gives understøttende undervisning - men omfanget er ikke nærmere fastsat".

- Kommunalbestyrelsen kan derfor i princippet godkende, at næsten alle de ressourcer, der ellers ville gå til understøttende undervisning, flyttes over til undervisning i fagene, lyder det lovens paragraf 16b.

Det vil sige, at skoleledelsen kan beslutte at droppe fire ud af fem timer 'understøttende undervisning' og i stedet sætte en ekstra underviser på i nogle af de andre timer.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube