Flertal vil ikke droppe planer om en Kattegat-bro

S, DF, R og LA fastholder, at der skal arbejdes videre med planer om en bro over Kattegat.

Kim Christiansen, DF's transportordfører, mener, at Kattegat-rapporten før jul var bestilt arbejde. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Planerne om en bro over Kattegat blev lagt i skuffen af transportminister Hans Christian Schmidt i december, men et flertal uden om regeringen vil ikke opgive drømmen om forbindelse mellem Jylland og Sjælland via Samsø.

- Hvis man gerne vil udvikle hele vores samfund og ikke kun hovedstaden, er Kattegat-broen nødvendig, siger S-transportordfører Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.

Heller ikke Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, har tænkt sig at lægge forbindelsen død. Han mener, at den rapport, der kort før jul fik regeringen til at lukke enhver diskussion om Kattegat-broen, ligner bestillingsarbejde.

Også Knud Erik Andersen, der er tidligere trafikchef i Vejdirektoratet har peget på, at rapporten gik ud fra "worst case", og trafikforsker Uffe Jacobsen kaldte den "et politisk bestillingsarbejde".

Også Liberal Alliance og De Radikale bakker op om, at arbejdet med bro-planerne bør fortsætte.

En Kattegat-bro skal skabe en lynforbindelse mellem København og Østjylland, men ifølge en rapport fra Vejdirektoratet og Trafik- og Byggestyrelsen vil broen koste 117,9 milliarder kroner. Det fik ministeren til at sætte planerne på pause.

/ritzau/

Transportministeren droppede for nylig planerne om en bro over Kattegat, men et flertal uden om regeringen vil ikke opgive drømmen om en Kattegat-forbindelse.

Opslået af DR Nyheder på 17. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube