Flertal vil lade domstolene afgøre straf med fodlænker

Dømte kriminelle skal ikke længere søge om at afsone med fodlænke. Dommere skal fremover afgøre det i retssalen, mener et flertal på Christiansborg.

Det skal ifølge et nyt forslag fortsat ikke være muligt at afsone med fodlænke, hvis ens straf svarer til mere end seks måneders fængsel. (Foto: Morten Germund © Scanpix)

I fremtiden skal landets domstole kunne dømme kriminelle direkte til at afsone deres straf med en elektronisk fodlænke.

I dag kan dømte kriminelle ansøge Kriminalforsorgen om at afsone en allerede idømt fængselsstraf med fodlænke derhjemme, men den kompetence vil et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF nu give til dommerne i de danske retssale.

Det skyldes blandt andet, at forskning har vist, at afsoning med fodlænke i ens eget hjem giver især unge en bedre chance for eksempelvis at gennemføre en uddannelse senere i livet, end hvis de afsonede straffen i et fængsel. Samtidig behøver man heller ikke stoppe på sin uddannelse eller sige sit job op, hvis man afsoner med fodlænke i stedet for at sidde i fængsel.

- Vi bliver nødt til at se på øget anvendelse af fodlænke, og derfor skal dommerne i en retssag kunne idømme fodlænke som straf, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

- Vi ved, at det har en rigtig positiv effekt på, at man ikke begår fornyet kriminalitet, og derfor er det oplagt, at vi bruger det mere offensivt, siger hun.

DF: Vi skal skære det ud i pap

En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aalborg Universitet viste i december, at afsoning med fodlænke fremmer unges chancer for at færdiggøre deres ungdomsuddannelser, ligesom det reducerer unges chancer for at begå ny kriminalitet, hvis de afsoner med fodlænke.

Det skal være domstolene, der vurderer, om man skal vælge den ene eller den anden strafmulighed, så vi fra politisk side skærer ud i pap, hvordan domstolene skal agere.

peter skaarup (df)

Ifølge Dansk Folkepartis giver det i det hele taget bedre mening, at domstolene kan dømme direkte til fodlænke, end at dømte først efter strafudmålingen skal ansøge om at afsone med fodlænke.

- Det skal være domstolene, der vurderer, om man skal vælge den ene eller den anden strafmulighed, så vi fra politisk side skærer ud i pap, hvordan domstolene skal agere, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Han understreger, at Dansk Folkeparti længe har været fortaler for markante fængselsstraffe – særligt i voldssager – men det er ikke desto mindre klogest at samle hele strafudmålingen hos de danske dommere, mener han.

- Hvis vi på Christiansborg laver en lovgivning, der strammer op i forhold til voldskriminalitet, og de straffe der gives, så har vi altså også mulighed for at sige, at så kan domstolene bruge elektronisk fodlænke som mulighed. Det kan de ikke i dag, siger Peter Skaarup.

SF har tidligere stillet lignende forslag om at give domstolene kompetence til at idømme kriminelle fodlænkestraf, og partiet bakker derfor op om forslaget og sikrer dermed flertallet, siger retsordfører Lisbeth Bech Poulsen til DR Nyheder.

Det skal ifølge forslaget fortsat ikke være muligt at afsone med fodlænke, hvis ens straf svarer til mere end seks måneders fængsel.

Venstre: Lovgivning afhænger af dommerne

Venstre har også tidligere stillet beslutningsforslag om netop at lade domstolene idømme fodlænkestraf, men justitsminister Søren Pind (V) ønsker i dag ikke at udtale sig om det aktuelle forslag fra flertallet i Folketinget.

Justitsministeren henviser til Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, som umiddelbart bakker op om forslaget. Han vil dog ikke love, at Venstre-regeringen rent faktisk kan gennemføre forslaget.

Vi vil ikke gennemføre noget, hvor dem, der skal bruge det – altså dommerne – siger, at det ikke dur eller har mangler.

preben bang henriksen (v)

Heftig kritik fra eksempelvis Dommerforeningen kan således bremse regeringens interesse i at gennemføre forslaget, lyder det.

- Vi vil ikke gennemføre noget, hvor dem, der skal bruge det – altså dommerne – siger, at det ikke dur eller har mangler. Det er klart. Sådan en lovgivning skal være i orden, når den går ud herfra, og det kommer tidshorisonten også til at afhænge af, siger Preben Bang Henriksen.

Så det er ikke sikkert, at det bliver til noget?

- Det vil jeg nu nok mene, at det bør gøre. Men det kan være, at der skal nogle ventiler ind og reguleres på nogle knapper. Vi skal lytte til dommerne. Det er dem, der skal bruge ordningen, siger Venstres retsordfører.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube