Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Fører kriser altid til folketingsvalg?

BAGGRUND DR Nyheder har taget et tilbageblik på tidligere politiske kriser, der har ført til nye folketingsvalg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise, at den seneste konflikt med De Konservative ender med et folketingsvalg. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Skal vi snart til stemmeurnerne igen, eller når Venstre og De Konservative at finde hinanden og slutte fred, inden det når så vidt?

Det er spørgsmålet, som alle lige nu venter på at få svar på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har nemlig truet med et nyt folketingsvalg, hvis ikke det konservative støtteparti genfinder tilliden til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

Selvom det er en dramatisk situation, der lige nu udspiller sig på Christiansborg, så er det ikke historisk, at stridigheder mellem partierne har sat Danmark på randen af et folketingsvalg.

Det fortæller den forhenværende DR-journalist Bent Stuckert, der dækkede dansk politik fra 1965 til 2013.

- Der bliver talt meget om, at denne konflikt er meget dramatisk, og at man aldrig før har oplevet noget lignende. Men der har været flere situationer i dansk politik, hvor det har været lige så dramatisk som nu, siger Bent Stuckert og fortsætter:

- Der vil altid være rivalisering på Christiansborg, uanset om partierne samarbejder med hinanden eller ej, og det er en partileders pligt at prøve at anbringe sit parti bedst muligt.

Der bliver talt meget om, at denne konflikt er meget dramatisk, og at man aldrig før har oplevet noget lignende. Men der har været flere situationer i dansk politik, hvor det har været lige så dramatisk som nu

bent stuckert, forhenværende politisk reporter på dr

Stod klar i det pæne tøj

Bent Stuckert peger på tiden efter folketingsvalget i 1975, hvor venstremanden Poul Hartling med støtte fra de andre borgerlige partier havde genvundet statsministerposten.

Troede han.

- Poul Hartling havde fået samlet en ny regering med de borgerlige partier, og alle ministrene var kommet i deres mørke, præsentable tøj, så de var klar til at tage til dronningen for at præsentere den nye regering. Men så meldte Mogens Glistrup (formand for Fremskridtspartiet, red.) i radioen, at han ikke ville garantere, at den nye regering ville kunne overleve sin første dag i Folketinget. Det fik Poul Hartling til at miste modet, fortæller Bent Stuckert.

Det var Mogens Glistrups manglende opbakning, der førte til, at Poul Hartling (V) måtte overgive Statsministeriet til Socialdemokraterne. (Foto: Erik Holmberg © Scanpix)

Krisen endte dog ikke med et nyt folketingsvalg. I stedet overlod Poul Hartling Statsministeriet til Socialdemokraternes formand, Anker Jørgensen, som efterfølgende dannede regering.

Umage parløb gik i opløsning

Anderledes endte det fire år efter, i 1979, hvor Socialdemokraterne og Venstre måtte kaste håndklædet i ringen efter blot 14 måneder i regering sammen.

Venstre og Socialdemokraterne var gået sammen om at løse de økonomiske problemer, der var på det tidspunkt. Men efter blot et år kunne vi opleve det noget enestående syn af en regering, der forhandlede med sig selv

bent stuckert, Forhenværende politisk reporter i dr

Det var da også et noget umage politisk par, der havde fundet sammen, fortæller Bent Stuckert.

- Venstre og Socialdemokraterne var gået sammen om at løse de økonomiske problemer, der var på det tidspunkt. Men efter blot et år kunne vi opleve det noget enestående syn af en regering, der forhandlede med sig selv. Vi journalister stod uden for partiformændenes kontorer og kunne følge med i, hvordan de løb frem og tilbage og forhandlede med hinanden. Det endte med, at regeringen gik i opløsning, fortæller han.

Atom-strid førte til valg

I 1980’erne var der også politiske stridigheder på Christiansborg, og i april 1988 valgte den daværende statsminister, den konservative Poul Schlüter, at udskrive folketingsvalg blot otte måneder efter, at det foregående var blevet afholdt.

Folketingsvalget blev efterfølgende dømt ”atomvalget”, for det blev udskrevet, efter regeringen var kommet i mindretal på spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske krigsskibe, der anløb danske havne, skulle fortælle, om de havde atomvåben i lasten eller ej.

- Amerikanerne havde en principiel politik om, at de hverken be- eller afkræftede, om de havde atomvåben i lasten, og derfor valgte Poul Schlüter at udskrive valg, fortæller Bent Stuckert.

Det var en strid om atomvåben på dansk jord, der fik Poul Schlüter (K) til at udskrive valg i 1988. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Vel var Enhedslisten utilfredse med megen af den politik, SRSF-regeringen stod for og udførte. Men de pegede altid på det borgerlige alternativ, når de blev spurgt ind til, hvorfor de så ikke bare væltede regeringen

bent stuckert, forhenværende politisk reporter i dr

Valget endte med, at de borgerlige fastholdt regeringsmagten.

Enhedslisten trak ikke stikket

Ser man på den seneste regering, der til at begynde med bestod af Socialdemokraterne, Radikale og SF, så var der også flere gange, hvor den blev udsat for benhård kritik fra dets parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

Trods de mange konflikter valgte venstrefløjspartiet aldrig at trække stikket til den røde regering.

- Vel var Enhedslisten utilfredse med megen af den politik, SRSF-regeringen stod for og udførte. Men de pegede altid på det borgerlige alternativ, når de blev spurgt ind til, hvorfor de så ikke bare væltede regeringen. Og det ligger der også noget af i den nuværende situation, siger Bent Stuckert og fortsætter:

- Nogen siger, at De Konservative aldrig vil gå med til at vælte regeringen, og at partiet vil bøje af på et tidspunkt. Men det kan være, at det er det, som adskiller De Konservative fra Enhedslisten, siger Bent Stuckert.

Hvornår sker det igen?

Partiets formand, Søren Pape Poulsen, har flere gange slået fast, at han ikke er bange for et folketingsvalg.

Spørgsmålet er, om tilliden kan genskabes, eller om det er starten på enden

BENT STUCKERT, FORHENVÆRENDE POLITISK REPORTER I DR

Uanset hvordan konflikten ender, vil statsministeren stå i en ikke særlig attråværdig situation.

- Hvis Venstre og Konservative bliver enige og kører videre, vil man hele tiden spørge sig selv om, hvornår Konservative igen er villige til at køre regeringen ud over kanten. Spørgsmålet er, om tilliden kan genskabes, eller om det er starten på enden, siger Bent Stuckert.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube