Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Foreninger klager til EU: Eva Kjer bryder miljøregler

Fem danske organisationer advarer i et brev til EU-Kommissionen om den omstridte danske landbrugspakke.

I et brev til EU-Kommissionen skriver organisationerne, at den danske landbrugspakke er på kant med "flere direktiver". (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Mens miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) selv er til møde i Bruxelles, har EU-Kommissionen modtaget et brev fra fem bekymrede danske organisationer, der mener, at regeringens landbrugspakke bryder EU's miljøregler.

- Det er et angreb på den danske natur og miljø, som vi ikke kan sidde overhørig, sige direktør i Danmarks Naturfredningsforening Susanne Herfelt i en pressemeddelelse.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

Ud over Danmarks Naturfredningsforening er brevet underskrevet af Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd.


Landbrugspakken, som i næste uge bliver genstand for en høring og et samråd med ministeren, er på kant med det såkaldte nitratdirektiv og vandrammedirektivet, mener de fem organisationer.

- Vi vurderer, at regeringens planer klart strider imod EU's regler for miljøbeskyttelse på flere områder, siger Susanne Herfelt.

I brevet til EU-Kommissionen skriver organisationerne, at den danske landbrugspakke er på kant med "flere direktiver".

Organisationerne peger på nitratdirektivet og vandrammedirektivet, som har til formål at beskytte grundvandet og det øvrige vandmiljø mod nitrat fra landbruget.

Landbrugspakken lægger op til, at landbruget kan øge mængden af kvælstofgødning, og det vil ifølge organisationerne automatisk øge udvaskningen. Det skal samtidig ses i lyset af, at Danmark er særlig udsat, fordi det meste drikkevand kommer fra grundvandet, lyder det.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube