Tema Regeringens forsvarsudspil

Forligspartier klar til forsvarsforhandlinger: Der må ikke gå Oberst Hackel i den

S er positive, DF ønsker flere værnepligtige, og R vil skaffe penge til konfliktramte områder.

Flere værnepligtige er især vigtigt for Dansk Folkeparti i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Om kort tid sætter forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig for bordenden til forhandlinger om det nye forsvarsforlig, og rundt omkring ham vil forsvarsforligspartierne beskyde ham med ønsker til det nye forlig.

For selv om regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig overordnet set får en fin modtagelse fra de øvrige forsvarsforligspartier, Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti, er der lagt op til hårde forhandlinger.

For De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, er der for meget krudt og kugler og for lidt genopbygning og fredsbevaring i regeringens udspil.

- Vi traver direkte ind i forhandlingerne og har tænkt os at bide os fast i bordet med det mål at sørge for, at det ikke løber løbsk. Vi skal huske regeringen og Dansk Folkeparti på, at vi også har sygehuse, uddannelse og en ældrepleje, der har brug for penge.

- Man kan kun bruge pengene en gang, og derfor skal vi tænke os grundigt om, inden vi bare lader der gå Oberst Hackel i den, siger Morten Østergaard med henvisning til den krigsgale oberst fra Matador.

Vigtigt med bred enighed

De Radikale har foreslået at sætte flere penge af fra Forsvarets budgetter til den såkaldte Freds- og Stabiliseringsfond, der har til formål at lave genopbygnings- og fredsbevarende arbejde i konfliktzoner.

Men Morten Østergaard, det er jo ikke ligefrem det, regeringen lægger mest vægt på i udspillet. Det lyder ikke til, at der er så meget at forhandle om så?

- Vi synes, det er vigtigt, at der er bred enighed om forsvarspolitikken i Danmark. Derfor forventer jeg da også, at vi laver en aftale i sidste ende. Men vores opgave er jo også at sørge for, at pengene ikke bliver brugt på en bedaget forsvarstænkning og det danske territorialforsvar.

- Verden har mere brug for, at der er nogen, der vil være med til at skabe ro, orden og fred der, hvor der har været ufred, siger Morten Østergaard.

Afgørende for Dansk Folkeparti at få flere værnepligtige

For Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, er regeringens udspil sød musik i ørerne – lige indtil det kommer til værnepligten.

Regeringen vil hæve antallet af værnepligtige med 500 om året fra de nuværende omkring 4.200.

- Det er for lidt, slår Marie Krarup fast.

- Men det, der især er for lidt, er uddannelsestiden og brugen af værnepligten. Vi vil gerne have, at værnepligten giver en ordentlig uddannelse, og at man begynder at bruge de værnepligtige til militære formål, siger hun.

Regeringens foreslår at målrette værnepligten, så de værnepligtige i fremtiden kan træde til og stå for bevogtningen af vigtig infrastruktur som flyve- og flådestationer, hvis den nye 4.000 mand store brigade bliver sendt på mission i udlandet.

Værnepligtige skal være kampsoldater

Marie Krarup sætter pris på den idé, fordi det betyder, at de værnepligtige tænkes ind i Forsvaret modsat i dag, hvor hun mener, at de oftest bare bliver smidt væk efter endt tjeneste.

- Den viden skal vi bruge nogle flere steder, så vi også laver kampsoldater, som så skal have en uddannelsestid på mellem otte og 12 måneder, så de kan indkaldes, når der er brug for det, siger hun.

I er parlamentarisk grundlag for regeringen, en del af forsvarsforligskredsen og dermed afgørende for den her aftale. Hvor afgørende er spørgsmålet om værnepligten for jer?

- Det er det vigtigste punkt for os. Det er værnepligten og omlægningen af værnepligten. Det giver mening militært, siger Marie Krarup, der dog afviser, at Dansk Folkeparti har et konkret ønske til antallet af værnepligtige.

Socialdemokratiet: Vi skal skabe et modsvar til russisk trussel

Regeringen vil opgradere de danske fregatter med missilsystemer, som potentielt kan skyde fly og missiler ned.

Det har Socialdemokratiet tidligere ytret et ønske om, fordi Rusland har opstillet missilsystemer i enklaven Kaliningrad, der potentielt kan nå både København, Stockholm og de baltiske lande.

Derfor er Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet, overordnet set glad for regeringens udspil.

- Vi skal være i stand til at imødegå de trusler, som Rusland stiller op. Det er sådan set formålet for mig. Jeg vil ikke have et nyt våbenkapløb, men vi skal meget klart sige til russerne, at den aggressivitet, som vi har set, den finder vi os ikke i, siger han.

Sender et signal til Rusland

For Henrik Dam Kristensen er det afgørende for, at danskerne kan opretholde trygheden i hverdagen, at der bliver lavet et modsvar til de russiske trusler – blandt andet med missiler på Forsvarets fregatter.

Sammen med vores Nato-medlemskab mener han, at vi sender et tilpas signal til Rusland.

Men minder det ikke om et våbenkapløb fra Den Kolde Krig, når vi begynder at udstyre vores forsvar med missiler, der kan skyde russiske missiler ned?

- Det håber jeg ikke. Nu er jeg så gammel, at jeg kan huske, da det virkelig var et koldkrigsscenarie. Men når Rusland beslutter sig for at tage Krim, som jo er fuldstændig uhørt, og når de beslutter sig for, at de sætter missilsystemer op i Kaliningrad, så vil det være lidt mærkeligt, hvis vi bare lænede os tilbage. Det vil ikke være klogt.

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig indledes klokken 16 med et sættemøde.

Cyberforsvar, missiler og flere værnepligtige: Her er regeringens ønsker til forsvaret