Handicap-formand: Loft over kontanthjælp er politisk ønsketænkning

Politikerne tager fejl, når de tror, at det nye kontanthjælpsloft kan få handicappede i arbejde, siger formanden for Danske Handicaporganisationer

Torsdag vedtog regeringen og de borgerlige partier det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, som sætter en grænse for, hvor meget man kan få samlet i kontanthjælp og anden offentlig støtte. Det vil ifølge regeringen få omkring 700 personer i arbejde, men vil samtidig ramme langt flere, herunder mennesker med handicap som ikke kan tage et arbejde, lyder det fra Danske Handicaporganisationer.

- I ønsker at få mennesker ud på arbejdsmarkedet, og I tror, det hjælper at slå dem på pengepungen, men det, der skal til, er jo støtte. Så det her er jo i virkeligheden bare ønsketænkning fra jeres side, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, torsdag i Debatten på DR2, og uddyber.

- Der er ikke nogen, der gør noget, for at disse mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet. De bliver stående uden for arbejdsmarkedet, nu får de bare færre penge. To tredjedele af virksomhederne siger, at de ikke kan forestille sig et menneske med handicap på deres arbejdsplads. Halvdelen af befolkningen siger, at de ikke tror, at en handicappet kan klare deres arbejde. Hvor er de job så henne, spørger Thorkild Olesen regeringen og de borgerlige partier.

Venstre: Mere rummeligt arbejdsmarked.

Og i Venstre vil beskæftigelsesordfører Hans Andersen gerne skabe et mere rummeligt arbejdsmarked for at skabe job til mennesker med handicap. Han mener dog også, at der allerede nu er muligheder.

- Vi skal have et mere rummeligt arbejdsmarked, ingen tvivl om det, men der er faktisk skabt over 10.000 fleksjob de senere år, så de kommer stille og roligt. Men jeg er enig i, at det kan vi gøre langt bedre. Mange flere med handicap skal ud på arbejdsmarkedet.

Se hele udsendelsen af Debatten på DR2, når Clement Kjersgaard spørger: Er kontanthjælpsloftet rimeligt?

Debatten

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube