Hjemmeværnet får våbenskabe - men mister 93 ansatte

Hjemmeværnet mister 93 årsværk. Til gengæld bliver der råd til at købe nyt udstyr.

Forsvarsminister Peter Christensen glæder sig over, at der nu bliver penge til våbenskabe, gasmasker og nye radioer til Hjemmeværnet. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Kredsen af partier bag forsvarsforliget har lavet en aftale, som betyder nyt udstyr til de frivillige i Hjemmeværnet.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen får medlemmerne bedre våbenskabe til våben, der opbevares hjemme. Formået er at beskytte dem mod tyveri.

Det har været et stort politiske ønske, siden angrebet i København sidste år. Det var et stjålent våben fra Hjemmeværnet, som Omar Abdel Hamid el-Hussein brugte ved angrebene på Krudttønden og Københavns Synagoge.

Aftalen betyder også, at antallet af totalforsvarsregioner skæres ned fra tre til to, og der spares 93 årsværk. Det betyder dog ikke, at danskerne får en mindre forsvar, siger ministeren.

Ifølge ministeren er totalforsvarsregionerne den administrative del af Hjemmeværnet, det vil sige, at det bliver den ikke-frivillige del, der bliver effektiviseret.

Ud over våbenskabe får Hjemmeværnet nu også mulighed for at købe nye gasmasker og nye radioer.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube