Hjort dropper garanti om fastfrysning af boligskatten

Før valget afviste Venstre at hæve ejendomsværdiskatten efter 2020, men den garanti dropper finansministeren.

(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Under valgkampen var både Venstre og Socialdemokraterne helt klare i spyttet: Den fastfrysning af ejendomsværdiskatten, der udløber i 2020, skal forlænges til 2025.

Men hvis boligejerne troede, at det var en garanti, må de tro om. I hvert fald afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) at garantere, at det sker, skriver Børsen.

I stedet er det nu til "forhandling," siger finansministeren.

- Det er vores udgangspunkt for hele den her øvelse, at vi ikke skal øge ejendomsbeskatningen, men det er et forhandlingsspørgsmål, siger Claus Hjort Frederiksen til Børsen.

Der er i dag en bred politisk aftale om at fastfryse boligskatten frem til 2020 på tværs af Folketinget. Det betyder, at boligskatten ikke følger prisudviklingen

Over for Børsen afviser skatteordfører Jeppe Bruus (S) at give en garanti til boligejerne, og han vil se regeringens udspil først.

Både Liberal Alliance og De Konservative siger til Børsen, at de ikke er i tvivl om, at ejendomsværdiskatten skal fastfryses frem til 2025.

Diskussionen om, hvad der skal ske med boligskatten, efter aftalen udløber, kom op under valget, da De Radikales partileder, Morten Østergaard, foreslog, at der ikke skulle indgås en ny aftale om at fastfryse boligskatten.

I stedet skulle ejendomsværdien følge lønudviklingen, lød det fra den radikale leder.

/ritzau/

Før valget afviste Venstre at hæve ejendomsværdiskatten efter 2020, men den garanti dropper finansministeren.I stedet er det nu til "forhandling."

Opslået af DR Nyheder på 15. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube