Hjort før sit første Nato-møde: Forsvaret skal have flere penge

INTERVIEW. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen rejser til sit første Nato-møde med en pose penge og en ambition om, at Forsvaret fortsat skal levere, når Nato beder om det.

Der er pres på Danmark for at øge forsvarsbudgettet fra flere sider. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er klar til at sende flere penge i Forsvarets retning. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2017) (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

For første gang skal Claus Hjort Frederiksen (V) mødes med forsvarsministrene fra samtlige Nato-medlemslande, når der i dag og i morgen er møde i Bruxelles.

Og beskeden fra forsvarsministeren til kollegerne er klar:

- Vi skal vise og præstere en stigende profil på vores forsvarsudgifter. Det skal vi gøre for vores egen skyld, men også for det samlede Nato-forsvars skyld, så det virker tilstrækkeligt afskrækkende på russerne, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen.

Rusland har med præsident Vladimir Putin i spidsen ifølge Claus Hjort Frederiksen vist en aggressiv opførsel i de seneste år – og det presser den danske sikkerhed. Derfor må vi også selv levere flere skattekroner til vores forsvar, siger han:

- Vi kan da ikke forvente, at andre skal komme os til undsætning, hvis vi ikke også er indstillede på at komme til undsætning, når andre kommer i vanskeligheder, siger Claus Hjort Frederiksen med henvisning til Atlantpagtens artikel fem, også kaldet Natos musketered: Hvis ét Nato-land angribes, er det et angreb på alle Nato-lande.

Vi kan da ikke forvente, at andre skal komme os til undsætning.

claus hjort frederiksen (V), forsvarsminister

Ministeren vil dog ikke lægge sig fast på, hvor stort et løft Forsvaret skal have.

Lige nu bruger Danmark 1,17 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på Forsvaret. Det er for lidt, slog Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fast i går.

Det er nemlig et pænt stykke fra Natos ønske om, at medlemslandene bruger mindst to procent af BNP på Forsvaret. Og presset på medlemslandene er ikke blevet mindre, efter Donald Trump er kommet til magten i USA.

Forsvaret skal fortsat bidrage internationalt

Samtidig vil forsvarsministeren foruden ambitionerne om at hæve forsvarsbudgetterne huske Nato-kollegaerne på, at Danmark bidrager til internationale missioner, hver gang Nato efterspørger det.

Og det vil også fortsat være ambitionen for Claus Hjort Frederiksen og regeringen, siger han:

- Det synes jeg er meget vigtigt. For Danmark er det jo vigtigt, at vi er med i kampen mod terror, og at vi yder vores indsats i den forbindelse. Så den indsats skal selvfølgelig fortsætte.

Nato er ifølge forsvarsministeren blevet endnu vigtigere for Danmark i de seneste år, efter vi med konflikten i Ukraine igen har fået krig på det europæiske kontinent.

Rusland øger nemlig også de militære aktiviteter helt tæt på de baltiske lande – og dermed grænsen til Nato. Østersøregionen er blevet et spændingsfelt, og det påvirker Danmark.

- Grunden til, at vi skal komme med flere penge nu, er, at vi skal se på Natos samlede forsvar i Østersøregionen. Det er jo der, man kan sige, at der har været nogle forsømmelser igennem de senere år.

Mener du, at den militære oprustning i Rusland betyder, at Danmarks sikkerhed i højere grad er truet?

- Ja, det gør det jo. Den der militære optrapning, der sker fra russisk side, den gør jo, at der kan ske fejlfortolkninger. Man kan reagere forkert, og på den måde er risikoen steget betydeligt.
- Og der vil jeg så sige, at der er vi nødt til at have et forsvar, der virker tilstrækkeligt afskrækkende på russerne, for at de ikke skal falde for fristelsen til at fejlfortolke situationen. Derfor skal vi yde et større bidrag.

Nok for Trump, Mattis og Stoltenberg?

Presset på de europæiske Nato-lande er dog ikke bare steget som følge af russiske aggressioner i Ukraine og ønsket fra Nato.

Donald Trump såede under sin valgkamp tvivl om, hvorvidt USA automatisk - som Atlantpagtens Artikel fem foreskriver det - vil forsvare et Nato-land under angreb.

Det har USA’s forsvarsminister, James Mattis, dog siden skudt ned. Faktum er dog, at mange Nato-lande inklusive Norge, Tyskland og Polen hæver deres forsvarsbudgetter betragteligt.

Kan det ikke være meget svært at sælge til James Mattis og Donald Trump, at de skal være en sikkerhedsgaranti for Danmark, når vi ikke bruger i nærheden af to procent af vores BNP på vores Forsvar, sådan som Nato ønsker det?

- Vi bruger de her 1,17 procent af BNP på Forsvaret. Det, der taler på plussiden for Danmark er, at vi har været meget hjælpsomme, vi har været med i alle aktioner, vi er blevet bedt om at være med i. Men jeg er da helt enig i præmissen i dit spørgsmål.

Men hvad er din ambition omkring, hvor stor en del af BNP skal Danmark bruge på forsvarsbudgettet?

- Du får mig ikke til at nævne et tal. Men det er klart, at vi skal kunne præstere en stigende profil i vores BNP frem mod udløbet af den næste forsvarsforligsperiode. I den periode skal vi selvfølgelig vise, at vi øger vores forsvarsudgifter, siger Claus Hjort Frederiksen.

Efter sommerferien kommer regeringen med et udspil til det nye forsvarsforlig, der skal forhandles til efteråret og gælder fra 1. januar 2018 og fem år frem.