Højspændt politisk efterår i vente: Her kommer de vigtigste slag til at stå

Skattelettelser, forhandlinger om Forsvaret og et regions- og kommunalvalg vil fylde meget i det politiske efterår. Få det fulde overblik over, hvad der er i vente.

Nyt forsvarsforlig, fremtiden for Postnord i Danmark og et regions- og kommunalvalg er kun nogle af de ting, der er på det politiske program i efteråret.

Velkommen tilbage til dansk politik. Agurketiden lakker så småt mod enden, og politikerne returnerer fra deres sommerresidenser til Christiansborgs gange.

Lige rundt om hjørnet venter partiernes sommergruppemøde, men ude i horisonten kan politikerne øjne et begivenhedsrigt politisk efterår med vigtige forhandlinger om blandt andet skattelettelser og forsvarsforlig.

Sent på efteråret står den så på regions- og kommunalvalg, hvor Venstre skal forsvare sin førerposition som partiet med flest borgmesterposter - i alt 48.

Her får du det fulde overblik over de vigtigste politiske begivenheder og emner i efteråret:

Finanslov og skatteforhandlinger

Når partiernes sommergruppemøder i august er overstået, skydes den politiske sæson for alvor i gang, når finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer VLAK-regeringens forslag til en finanslov for 2018.

Præsentationen er foreløbig planlagt til tirsdag den 29. august og kan – foruden de flere hundrede milliarder kroner, der hvert år afsættes til faste udgifter – give en række svar på regeringens prioriteter for det kommende år.

Hvad skal der eksempelvis ske med boligjobordningen (også kendt som håndværkerfradraget), som var statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) eneste konkrete valgløfte op til folketingsvalget i 2015?

Boligjobordningen udløber med udgangen af 2017, og der er endnu ikke kommet et klart svar fra regeringen, om den ønsker at fortsætte ordningen i dens nuværende eller en ændret form.

Foruden finansloven ventes regeringen inden længe at præsentere sit udspil til en ny skattereform. Forhandlingerne om finanslov og skattereform kommer givetvis til at hænge tæt sammen.

I skatteforhandlingerne bliver det store spørgsmål – ligesom det var sidste efterår – hvad der kommer til at ske med topskatten?

Sidste år endte Liberal Alliances ultimative krav om en sænkelse af topskatten på fem procentpoint med ikke at blive til noget. Til gengæld kom LA i regering, og i det nye regeringsgrundlag hedder det, at regeringen vil mindske ”antallet af danskere, der betaler topskat”.

Vurderingen fra flere sider er derfor, at VLAK-regeringen vil spille ud med at hæve topskattegrænsen og ikke røre ved selve procentsatsen. På den måde ville færre danskere fremover skulle betale topskat, mens topskatten i sig selv ikke bliver lavere end de nuværende 15 procent.

En endelig skatteaftale afhænger i høj grad af regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som i flere omgang har slået fast, at partiet ikke har noget ønske om at give topskattelettelser.

Hvis der er råd til skattelettelser skal de som udgangspunkt gives i bunden, har det flere gange lydt fra DF’s topfolk.

Nyt forsvarsforlig

Et nyt femårigt forlig for Forsvaret fra 2018 til og med 2022 bliver efterårets helt store opgave for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Regeringen vil omkring 1. oktober komme med sit udspil til forsvarsforliget, men allerede nu står det klart, at Forsvaret vil få et økonomisk løft og altså flere penge om året end de godt 20 milliarder kroner, som Forsvaret havde at gøre godt med i 2016.

Det skyldes ikke mindst, at USA med præsident Donald Trump i spidsen har lagt pres på de øvrige NATO-lande, heriblandt Danmark, for at få dem til at hæve forsvarsbidraget til de to procent af BNP, som er et erklæret fællesmål for alle NATO-lande.

At nå op på de to procent svarer i grove træk til, at Danmark skal fordoble udgifterne til Forsvaret, og Claus Hjort Frederiksen har for længst gjort det klart, at det ikke kommer til at ske i det kommende forsvarsforlig.

Antallet af værnepligtige bliver en del af forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i efteråret. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)

USA’s forsvarsminister, James Mattis, har dog krævet, at de øvrige lande inden årsskiftet fremlægger en plan for, hvordan man vil nå op på de to procent. Et krav, som Claus Hjort Frederiksen overfor Berlingske har kaldt ”rimeligt”.

Forud for forhandlingerne har forsvarsministeren ved flere lejligheder fortalt, at regeringen især kigger mod øst og et styrket forsvar af Østersøen, hvor Rusland af en række iagttagere anses for at være en stigende trussel. Både når det handler om reel militær styrke samt digital spionage og hacking.

Derudover vil regeringen også tage hensyn til, hvad NATO måtte have af ønsker til, hvad det danske forsvar skal påtage sig af opgaver i fremtiden.

Efterårets forhandlinger vil foruden regeringens egne ønsker også bære præg af, at Claus Hjort Frederiksen skal forsøge at lande et bredt forlig, hvor alle forligspartier får indrømmelser nok til at kunne se sig selv i en kommende aftale for Forsvaret. Her kommer spørgsmålet om antallet af værnepligtige også på bordet.

Det kommende forsvarsforlig skal forhandles i den nuværende forligskreds, der består af de tre regeringspartier samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Kommunal- og regionsrådsvalg

Det er valgår, og tirsdag den 21. november skal vi stemme om, hvordan byråd og regionsråd i landets 98 kommuner og fem regioner skal sammensættes i de næste fire år.

Foruden de mange lokale dramaer med hvad dertil hører af rævekager og overraskende konstitueringer, bliver det med de landspolitiske briller særligt spændende at se, om Venstres dårlige meningsmålinger også giver sig til udtryk ved kommunalvalget, hvor partiet i 2013 endte med at sætte sig på størstedelen af landets borgmesterposter.

Det var dog Socialdemokratiet, som med 29,5 procent af stemmerne blev landets største parti.

Netop Socialdemokratiet har med partiformand Mette Frederiksen i spidsen opfordret de socialdemokratiske byrødder til at følge partitoppens eksempel og forsøge at danne lokale alliancer med Dansk Folkeparti. Det kan være dårlige nyheder for flere nuværende Venstre-borgmestre.

Regions- og kommunalvalget holdes 21. november. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Dansk Folkeparti vil samtidig gå hårdt efter at få partiets første borgmesterpost nogensinde, og her nævnes især finansordfører René Christensen som et af partiets bedste bud på en borgmester.

Han er DF-spidskandidat i Guldborgsund Kommune. Mikkel Dencker i Hvidovre er også et bud på Dansk Folkepartis første borgmester.

Derudover bliver det interessant at se, hvordan de to relativt nye partier Alternativet og Nye Borgerlige klarer sig ved valget, og om eksempelvis Alternativet ligefrem får nok stemmer i København til at sætte sig på en fagborgmesterpost.

Offentlighedsloven

Det var egentlig meningen, at en ny og lempet version af offentlighedsloven skulle være på plads allerede inden Grundlovsdag, men det nåede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ”desværre ikke” at få på plads, som han selv formulerede det inden sommerferien.

Derfor skal justitsministeren og partierne bag offentlighedsloven fra 2013 mødes til nye forhandlinger i efteråret, hvor især offentlighedslovens paragraf 24 – ministerbetjeningsreglen – ventes at blive lempet i en eller anden form.

I regeringsgrundlaget står der konkret, at man vil gå efter at lempe paragraf 24, ligesom det er en hovedprioritet for både SF og De Radikale, som også var med til at stemme offentlighedsloven igennem.

Det kan betyde, at borgere og medier fremover kan få aktindsigt i dokumenter fra et ministerium, efter at en sag er afsluttet.

Foruden paragraf 24 om ministerbetjeningsreglen er det især offentlighedslovens paragraf 22 og 27, der siden lovens vedtagelse har fået hårdest kritik.

Paragraf 22 dikterer, at retten til aktindsigt ikke omfatter eksempelvis en ministers kalender, mens paragraf 27 betyder, at retten til aktindsigt heller ikke omfatter dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

PostNord-krisen

Krisen kradser i PostNord. Det kan ingen efterhånden være i tvivl om. PostNord Danmark har kørt med underskud siden 2012 og ramte bunden i 2016.

De mørke skyer fik i marts den dansk-svenske koncern til at lancere en fundamental forandring i forretningen. Breve og pakker skal ikke længere sendes af sted hver for sig, men samles og følge hinanden ud til kunden.

Den omlægning kan redde PostNord fra økonomisk kollaps, men vil også skære over hver tredje medarbejder i PostNord Danmark, 3.500-4.000 stillinger, og koste de statslige ejere 2,3 milliarder kroner.

I begyndelsen af juli sagde Jens Moberg, der er bestyrelsesformand for PostNord, at han trods modvilje fra den danske og svenske stat forventer, at de nødvendige penge lander i kassen.

Det politiske forløb om krisen i PostNord har været særdeles kaotisk og kulminerede foreløbigt i midten af marts, da transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik en såkaldt næse af et flertal af partierne i Folketinget.

Partierne mener, at Transportministeriet i flere uger sad på konkrete oplysninger om PostNords økonomiske krise og tilbageholdt information om, hvor mange penge virksomheden skal bruge for at overleve.

Ole Birk Olesen afviste, at han og ministeriet skulle have tilbageholdt detaljerede oplysninger om PostNords behov for en ekstern kapitalindsprøjtning.

I øjeblikket undersøger Finansministeriet, om det er værd at smide penge efter PostNord. Direkte støtte fra den danske og eventuelt svenske stat er kun én af flere mulige modeller, der er i spil.

Andre løsninger kunne for eksempel være statsgaranterede lån, lån på markedsvilkår eller en ekstern investor.

- Vi skal have undersøgt, om der er et kommercielt potentiale for PostNord fremadrettet. Vi skal ikke bare lægge penge ind i en organisation, der ikke er bæredygtig fremadrettet, sagde finansminister Kristian Jensen (V) i begyndelsen af juni.

Prisen for at redde PostNord fra økonomisk krise har fået Liberal Alliance til at overveje, om den danske stat skal trække sig som medejer, men det afviser Dansk Folkeparti.

Siden brevmængden toppede i 1999, er den faldet med 80 procent.

Konventioner skal udfordres

Frustrationerne over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har de seneste år spredt sig som ringe i vandet på Christiansborg. Domstolen beskyldes blandt andet for at tage magten fra de nationale parlamenter med domme, der går stik imod staternes ønsker.

Det bedste eksempel er nok sagen om den seriekriminelle Gimi Levakovic, hvor Højesteret har afgjort, at den kroatiske statsborger med knap 30 domme på CV’et ikke skal udvises.

Højesteret lagde i dommen vægt på, at Gimi Levakovic havde mindreårige børn i Danmark, og at en udvisning af ham derfor ville stride imod konventionerne.

Regeringen har bebudet, at den under det kommende danske formandskab for Europarådet fra november 2017 til maj 2018 aktivt vil rejse spørgsmålet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af de europæiske menneskerettigheder.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil ”se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.

I den forbindelse har regeringen nedsat en taskforce på tværs af ministerier, som skal forberede arbejdet og vurdere, om menneskerettighedskonventionen kan ændres.

Regeringen har dog samtidig fastslået, at Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, og at Danmark derfor skal overholde de internationale konventioner, som vi har tilsluttet os.

Arbejdet med at udfordre konventionerne ligner på forhånd en særdeles svær opgave, da ændringer kræver, at alle 47 medlemslande i Europarådet er enige.

Noget tyder dog på, at domstolen selv er ved at have læst skriften på væggen. I april afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, at Danmark havde ret til at udvise bandelederen Fez Fez, der har kone og otte børn i Odense-bydelen Vollsmose.

Fez Fez og hans advokat Michael Juul Eriksen mente, at udvisningen til Libanon var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv og privatliv, men det vurderede domstolen i dette tilfælde altså ikke.

  • De tre konventioner:
  • Danmark tilsluttede sig FNs Flygtningekonvention i 1952. Konventionen fastlægger, hvilken retsbeskyttelse stater forpligter sig til at yde flygtninge.
  • I 1950 tilsluttede Danmark sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konventionen sikrer blandt andet ret til ytringsfrihed, familieliv, retfærdig rettergang og forbud mod tortur.
  • Danmark tiltrådte FNs Statsløsekonvention i 1977. Konventionen giver personer, der er født og opvokset i et land, ret til statsborgerskab i det pågældende land, såfremt disse personer ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.

Pape og de unge kriminelle

Kort efter at Søren Pape Poulsen (K) tiltrådte som landets nye justitsminister i november 2016, meddelte han, at kriminelle børn ned til 12 år i fremtiden skal straffes med samfundstjeneste. Det kunne være ved at vaske brandbiler eller feje fortove.

Der mangler simpelthen konsekvens for de helt unge, lød det fra Pape.

Men den konservative justitsminister presses af, at han er medunderskriver på et beslutningsforslag fra en samlet blå blok, der kort før valgkampen i 2015 lovede at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

Da Pape ikke sad i regering, brokkede han sig højlydt over, at Venstre-regeringen ikke var kommet i gang med at indfri valgløftet.

- Det vil i den grad være et løftebrud, hvis det ikke bliver til noget, sagde Søren Pape Poulsen blandt andet.

I foråret ønskede Pape imidlertid ikke at lade sig interviewe om, hvorvidt forslaget bliver gennemført eller droppet, og tavsheden fik Dansk Folkeparti til at advare ham mod at begå løftebrud.

Justitsministeren oplyste dengang skriftligt, at regeringen senere på foråret ville præsentere et udspil om ungdomskriminalitet, men det blev udskudt.

I sin grundlovstale i juni holdt Pape fast i, at der skal være mærkbar konsekvens for kriminelle unge, men han understregede samtidig, at det er vigtigt, at der også bliver rakt en hånd ud for at hjælpe dem tilbage til fællesskabet.

Er grænsekontrollen på vej væk?

Hvis det står til EU-Kommissionen, er det søndag den 12. november i år slut med den midlertidige grænsekontrol, som Danmark har forlænget i flere omgange, siden indførelsen 4. januar 2016.

Der er efterhånden ved at være styr på EU’s ydre grænser efter de massive flygtninge- og migrantstrømme, så argumenterne for grænsekontrollen er ikke længere så stærke, lyder det fra kommissionen.

Den danske regering er dog ikke enig i analysen fra kommissionen – i hvert fald mente udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i maj, at indrejsetallet til Europa stadig er meget højt. Hun så dengang ikke for sig, at den midlertidige grænsekontrol ophæves ”lige med det samme”.

Danmark har haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland siden 4. januar 2016. (Foto: claus fisker © Scanpix)

De seneste tal viser dog, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet med 44 procent i årets tre første måneder sammenlignet med i 2016. Samlet set er antallet af flygtninge og migranter, der er ankommet til Europa, faldet med 76 procent i år i forhold til sidste år.

Inger Støjberg har også anført, at den midlertidige grænsekontrol fungerer som et værn mod terrorisme. Flere eksperter har vurderet, at den danske regering skal specificere, hvilken konkret terrortrussel, der er mod Danmark og argumentere for, hvordan grænsekontrollen er et effektivt middel mod en påviselig terrortrussel, hvis en ny forlængelse skal komme på tale.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det i slutningen af maj klart, at Danmark bevarer sin grænsekontrol, så længe EU’s ydre grænser ikke virker.

Danmark er et af fem EU-lande, der med EU-kommisionens tilladelse indførte midlertidig grænsekontrol i 2016. Det er derfor ikke kun Danmark, men også Østrig, Tyskland, Sverige og Norge, som EU-kommissionen har anbefalet at stoppe kontrollen ved grænsen.

Kommissionens udmelding må forventes at skabe heftig debat om hårdheden i den danske kurs over for EU i efteråret. Dansk Folkeparti kræver permanent og mere omfattende grænsekontrol, men spørgsmålet er, om regeringen – eventuelt som det eneste EU-land – vil kæmpe for endnu en forlængelse.

Det kommer også til at ske...

  • Til efteråret skal justitsminister Søren Pape Poulsen (K) forhandle en aftale på plads om, hvordan pengene i Kriminalforsorgen skal bruges over de næste fire år. Pape har udtalt, at han vil finde svar på, hvordan det gøres sværere at være indsat og nemmere at være ansat.

  • Efter de to første trepartsaftaler – om arbejdsmarkedsintegration indgået i marts 2016 og om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft indgået i august 2016 - skal der i efteråret forhandles en aftale på plads, der styrker mulighederne for voksen- og efteruddannelse.

  • Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) præsenterer i efteråret en vækstpakke, der blandt andet vil adressere problemstillingen om udenlandsk arbejdskraft. DF og S arbejder for strammere regler for udenlandsk arbejdskraft, mens regeringen vil gøre det nemmere for virksomhederne at hente folk ind fra udlandet.

  • Regeringen har sat sig for at rydde op i junglen af uddannelsestilbud, der møder landets svageste unge, når de ikke umiddelbart er klar til en ungdomsuddannelse. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil nedlægge produktionsskolerne og samle de unge på én uddannelse. Til efteråret fortsætter forhandlingerne, der i foråret gik i hårdknude.

  • I efteråret skal Socialdemokratiet vedtage partiets nye principprogram. Der er frist for ændringsforslag 14. august, og 23. august kommer ledelsens indstilling.

  • Sagen om EU's lægemiddelagentur vil med al sandsynlighed også poppe op i efteråret. Regeringen fik i Finansudvalget før sommerferien opbakning til at bruge 49 millioner kroner på at reservere erhvervskomplekset Copenhagen Towers i Ørestad frem til årsskiftet for at trække agenturet til hovedstaden. Men flere partier er forundrede over, at regeringen officielt har tilbudt EU at betale 20 års udgifter til husleje, ejendomsskatter, el, vand og varme for agenturet.

  • Der er heller ikke sat punktum i sagen om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om adskillelsen af unge asylpar. De kritiske oppositionspartier har varslet, at flere samråd er på vej, og en del af parrene vil søge erstatning for adskillelsen.

  • Undersøgelseskommissionen, der skal kulegrave de seneste års mange skandaler i Skat, begynder også så småt sit arbejde i efteråret. Lidt senere på sommeren skal en landsdommer være udpeget som formand.

  • Det skabte en del ballade internt i Venstre i slutningen af juni, efter at det stod klart, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil sikre, at nybyggeri og renovering af almene boliger fremover skal finansieres med statslån i stedet for realkreditlån. Gruppeformand Søren Gade (V) og andre V-politikere kritiserede offentligt forslaget, der har sit udspring hos finansminister Kristian Jensen (V). Regeringen forventes at komme med et opdateret forslag på et senere tidspunkt.

  • Enhedslisten kommer også i fokus i efteråret, hvor partiet skal vedtage en ny parlamentarisk strategi, der skal kunne tages i brug, hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister efter næste valg. Enhedslisten har blandt andet luftet tanken om at trække nogle ”røde linjer” overfor Socialdemokratiet, hvor det gøres klart, at partiet kan finde på at trække tæppet væk under en S-ledet regering, hvis politikken trækker i en forkert retning set med Liste Ø-briller.

  • Efteråret er også tiden, hvor regeringen kommer med et udspil til et nyt energiforlig, der skal gælde fra 2020 til 2030. Her vil der være særligt fokus på udfasningen af kul, og at al elforbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

  • Danmarks Radio bliver med al sandsynlighed omdrejningspunktet for de kommende medieforhandlinger, der så småt indledes i efteråret, og skal munde ud i en aftale gældende fra 1. januar 2019. Dansk Folkeparti ønsker på forhånd at skære en fjerdedel af DR's budget, mens de andre borgerlige partier har været mere tilbageholdende i forhold til konkrete udspil. Alle er de dog enige om, at DR på en eller anden måde skal slankes.

  • Børne- og socialminister Mai Mercado (K) ventes at fremlægge en handlingsplan for hjemløse til efteråret. Antallet af hjemløse er kun steget i de sidste 10 år, og der mangler tusindvis af boliger til de socialt udsatte.

  • Danmark trådte 1. maj i år ud af Europol, men formåede at forhandle en aftale på plads om fortsat tilknytning til det fælleseuropæiske politisamarbejde. Aftalen skal dog evalueres i efteråret. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde allerede kort efter indgåelsen af aftalen, at han forudså problemer på længere sigt. Rigspolitiet har blandt andet udtrykt bekymring over, at danske betjente i fremtiden ikke har adgang til at søge direkte efter oplysninger i Europols databaser, når de er på patrulje.