Holger K. Nielsen ser tilbage: En upopulær sejr og et psykologisk hårdt regeringssamarbejde

Den tidligere SF-formand er efter over 30 år i Folketinget snart fortid på Christiansborg. Han vil savne sine kollegaer og den friske tone, selvom der også er "røvhuller" på Borgen.

Daværende SF-formand Holger K. Nielsen foran en ikonisk valgplakat op til folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. (Foto: Geert Bardrum © Scanpix)

Holger K. Nielsen har siddet i Folketinget i mere end 30 år, men nu skal det snart være slut.

Den tidligere SF-formand, skatteminister og udenrigsminister stiller ikke op ved næste folketingsvalg. Det har han vidst siden valget i juni sidste år, men har først offentliggjort det i dag.

Et arbejdsliv er brugt på Christiansborg, og når Holger K. Nielsen i dag kigger tilbage på sin politiske karriere, er der især to perioder, han i særlig grad mindes:

Blå bog

Holger Kirkholm Nielsen, født 23. april 1950 i Ribe.

SF-formand 1991-2005.

Skatteminister oktober 2012-december 2013.

Udenrigsminister december 2013-februar 2014.

Folketingsmedlem fra 1981-1984 og 1987-2016.

Tiden efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, hvor han stod fadder til det såkaldte nationale kompromis, der førte til de fire danske EU-forbehold. Samt SF’s debut som regeringsparti i 2011 frem til 2014, hvor partiet måtte trække sig efter store interne opgør som følge af SRSF-regeringens salg af Dong-aktier til Goldman Sachs.

En upopulær politisk sejr

Det nationale kompromis betegner den daværende SF-formand selv som det, han er mest stolt af i sin tid i dansk politik, selvom det var hårdt.

- Det var ikke sådan, at jeg blev særlig populær på det dengang. Jeg blev kritiseret meget for det og stod i Fælledparken 1. maj, hvor folk piftede af mig, fordi de ikke var tilfredse med det. Men det var så langt, som vi kunne komme, og det svarede meget godt til det, vi havde sagt før folkeafstemningen i 1992. Derfor syntes jeg, det var vigtigt, at vi gjorde det, og det har jo sidenhen haft meget stor indflydelse, siger Holger K. Nielsen i et interview med DR.

Jeg blev kritiseret meget for det og stod i Fælledparken 1. maj, hvor folk piftede af mig, fordi de ikke var tilfredse med det.

holger k. nielsen om det nationale kompromis

- Det betød også, at SF fik stor indflydelse på den danske europapolitik i de efterfølgende år. Det var meget vigtigt, at vi gjorde det, og også, at vi gik ind og fik en mere positiv tilgang til det europæiske samarbejde. For EU blev noget andet end det var i 70’erne og 80’erne. Samtidig syntes jeg også, det var vigtigt, at venstrefløjen stod for et mere europavenligt synspunkt. Det var i høj grad højrefløjen, som blev EU-modstandere, og der syntes jeg, at vi skulle være på den rigtige side af hegnet. Der er vi jo også havnet nu.

Hårdt men nødvendigt at gå i regering

Knap 20 år senere var Holger K. Nielsen ikke længere SF-formand, men bakkede op om sin efterfølger Villy Søvndals projekt, der handlede om at få SF med i regering.

Det lykkedes, og da Søvndal et års tid senere gik af som partiformand og efter en del tumult overlod roret til Annette Vilhelmsen, kom Holger K. Nielsen med på regeringsholdet. Først et års tid som skatteminister og til sidste et par måneder som udenrigsminister, inden SF trak sig ud af regeringen.

Det var en enorm omvæltning for Holger K. Nielsen og ikke mindst for SF, siger han i dag.

- Det var svært. Det var hamrende vanskeligt. Men jeg tror også, det er noget, som et parti må gå ind og tage nogle erfaringer med fra. Du kan ikke udrette noget her i livet, hvis du ikke er villig til at tage nogle chancer. Gå ud på nyt land. Det gjorde vi i høj grad på det tidspunkt. Vi havde aldrig prøvet det før.

Det var både hårdt arbejde og også psykologisk hårdt.

holger k. nielsen om sf i regering

- Det var nyt land for SF. Også vanskeligt land at komme ud på. Men hvis du hele tiden bliver tilbage og ikke tør bevæge dig, så kommer du ingen steder. Der synes jeg, at alle – det gælder både i livets forhold generelt og i politik – er nødt til af og til at sige ”nu går vi den her vej, for vi mener, at vi kan gøre en forskel. Vi ved ikke, hvordan det bliver eller hvor meget indflydelse vi kan få, men vi gør det alligevel, og så får vi den erfaring.” Den har vi så også fået, og den ville jeg ikke være foruden. Jeg tror heller ikke, at partiet synes, vi skulle have været det foruden, siger Holger K. Nielsen.

Hvordan oplevede du jeres regeringsexit?

- Jeg synes, at vurderingen var for hård, for vi fik faktisk gennemført forskellige og ganske fornuftige ting. Da jeg var skatteminister, var det jo mig, der forhandlede stramningen af Nordsøbeskatningen, som gav mulighed for, at vi kunne Togfonden, som jo stadig kører. Vi havde også en ganske høj profil på hele skattelyområdet, og vores andre ministre havde mange gode sager, de profilerede sig på. Derfor synes jeg af og til, at vurderingen har været for negativ af, hvad vi fik ud af det.

- Men det er da rigtigt nok – så var der jo nogle andre sager, som kom til at skygge for det. Det var Dong-salget og også folkeskolereform, hvor mange folkeskolelærere blev utilfredse med den måde, vi håndterede det på. Der kunne vi efterfølgende konstatere, at de reagerede, og vi fik en ordentlig en over næsen ved folketingsvalget.

Hvad har været det sværeste i dine år i politik?

- Det var hårdt at sidde i regering. Det var både arbejdsmæssigt og politisk hårdt. Der var mange hårde interne diskussioner og kampe, fordi de tre partier – viste det sig jo – var ret uenige på en række centrale områder. Vi sad konstant og havde forskellige synspunkter på forskellige ting og skulle alligevel have det bundet sammen. Så det var både hårdt arbejde og også psykologisk hårdt, siger Holger K. Nielsen.

Vil savne politiske kolleger

Hvad vil du savne mest?

- Jeg vil savne meget den politiske diskussion i Folketinget. Den er meget undervurderet. Når man læser aviser, hører kommentatorer eller ser Borgen i fjernsynet, så er det meget med konflikter og journalister, der arrangerer forskellige ting, og politikere og deres spindoktorer, der laver listige strategier for, hvordan de i medierne kan stå sig bedst og alt det der. Masser af magtkonflikter.

Selvfølgelig er der også røvhuller i Folketinget, men langt de fleste er faktisk ganske udmærkede, fornuftige mennesker.

holger k. nielsen om sine kollegaer

- Men det er som om, at det mere håndværksmæssige rugbrødsarbejde, som er 80 procent af det politiske arbejde her på Christiansborg, sjældent kommer frem i medierne.

- Det er jo sådan her i Folketinget, at man kan stå på talerstolen og være dybt uenige og sige giftigheder til hinanden. Det næste øjeblik er vi så gode venner igen. Det er en del af spillet. Selvfølgelig er der også røvhuller i Folketinget, men langt de fleste er faktisk ganske udmærkede, fornuftige mennesker.

Skal du helt ud af dansk politik nu?

- Det skal jeg jo på en måde. Men jeg vil nok blande mig stadigvæk, hvis der er behov for det. Jeg vil i hvert fald ikke give løfter om, at jeg ikke vil blande mig.

Hvad skal du lave?

- Det ved jeg simpelthen ikke. Nu må vi se.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube