Holger K. stopper i Folketinget efter næste valg

Efter mere end 30 år i Folketinget vil SF'eren Holger K. Nielsen ikke genopstille ved næste valg.

Holger K. Nielsen genopstiller ikke. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

- Jeg har meddelt min opstillingskreds, at jeg ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Jeg har nu siddet i folketinget i godt og vel 30 år og vil godt give plads for nye og yngre kræfter.

Sådan lyder det fra den tidligere SF-minister og mangeårige formand for partiet, Holger K. Nielsen, på Facebook.

Han understreger, at der ikke er nogle politiske uoverensstemmelser til grund for beslutningen,

Ingen uoverensstemmelser bag beslutning

- Jeg er 100 procent enig i Pia Olsen Dyhrs politiske linie og er helt overbevist om, at hun kan føre partiet til ny fremgang, skriver han.

65-årige Holger K. Nielsen understreger, at han efter Folketinget vil fortsætte med at "bidrage til demokratiets udvikling og forandre samfundet".

  • BLÅ BOG: Holger K. Nielsen

  • Født 23. april 1950 i Ribe.
  • Cand.mag. i samfundsfag og dansk, Københavns Universitet, 1979.
  • Medlem af Folketinget for SF siden 1980, opstillet i forskellige kredse på Vestegnen og Københavns Omegns Storkreds.
  • Formand for partiet fra 1991-2005
  • Medlem af Nordisk Råd 1982.
  • Medlem af Folketingets Præsidium fra 28. november 2007 til 22. oktober 2012.
  • Skatteminister fra 16. oktober 2012 til 12. december 2013.
  • Udenrigsminister fra 12. december 2013 til 3. februar 2014.
  • Kilde: Folketingets hjemmeside

Holger og konen ser frem til pensionen.(Men Holger K Nielsen trækker sig dog ikke helt fra rampelyset.)

Opslået af DR Nyheder på 30. marts 2016