Imamer: Mette F. kalder problemerne større og dybere

Ifølge S-formanden er tiden inde til en egentlig kulturel frihedskamp.

S-formand Mette Frederiksen mener blandt andet, at vi aktivt skal hjælpe dem, der føler sig fanget i islamiske miljøer. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

S-formand, Mette Frederiksen, mener, at tiden er kommet til, at vi i Danmark udråber en "egentlig kulturel frihedskamp", skriver Berlingske.

Udmeldingen kommer, efter at en imam i Grimhøjmoskéen ved Aarhus igen i en TV2-dokumentar har givet udtryk for ekstreme religiøse synspunkter, der ifølge flere politikere er i strid med danske værdier og dansk demokrati.

Men problemet er ifølge Mette Frederksen "langt større og dybere".

- Vi har en meget stor gruppe af muslimer, som er godt integreret, og som gerne vil det danske samfund. Men de er under et ekstremt pres fra det yderliggående, muslimske miljø, som desværre vokser, og som er langt mere end bare Grimhøjmoskéen, siger hun.

Ifølge Mette Frederiksen står vi med nogle "dybe strukturelle, kulturelle og religiøse problemer i dele af vores indvandrermiljø", hvor der mangler ligestilling mellem kønnene, er en "fatal mangel på blik for børneopdragelse" og hersker en dybere afstandtagen til hele det danske samfund.

Mette Frederiksen mener, at der i skole- og uddannelsessystemet skal undervises i danske værdier og vises en anden levevej end den doktrinære, religiøse, og samfundet skal aktivt hjælper dem, der føler sig fanget i islamiske miljøer, med at bryde ud.

De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, støtter forslagene fra Mette Frederiksen.

/ritzau/

Ifølge Mette Frederiksen er muslimer i Danmark "under et ekstremt pres fra det yderliggående, muslimske miljø, som desværre vokser, og som er langt mere end bare Grimhøjmoskéen."

Opslået af DR Nyheder på 2. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube