Syv forskere skulle give deres vurdering af landbrugspakken, da der i dag var høring for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Beskyldninger om vildledning og fordrejede fakta er fløjet frem og tilbage i sagen om regeringens landbrugspakke.

Og i dag skulle der én gang for alle sandheder på bordet, da syv forskere fra hele landet skulle give hver deres vurdering af forløbet og derefter svare på spørgsmål fra Miljø- og Fødevareudvalgets medlemmer.

Og da turen til at stille spørgsmål kom til Socialdemokraternes Simon Kollerup var billedet ganske klart.

- Er der nogen af jer (forskere red.), der kan bakke op om ministerens udtalelse om, at pakken giver et grønt plus i årene frem til 2018?, spurgte han og bad forskerne om at markere.

Alle syv forholdt sig stille, og ingen af dem kunne altså bakke op om minister Eva Kjer Hansens (V) påstand om, at pakken vil være god for miljøet de næste tre år.

- Okay. Det var et klart svar, konstaterede Simon Kollerup efterfølgende.

Landbrugspakken indeholder flere tiltag, der lemper kravene til landmændene, og som vil føre til større udledning af kvælstof. Til gengæld vil man fra 2021 indføre en såkaldt målrettet regulering af kvælstofudledningen.

Og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Svend Christensen, vurderede, at det på den lange bane vil føre til grønt plus.

- Fremadrettet tror jeg, det giver en positiv udvikling. Beregningerne holder ikke de første år, men på sigt tror jeg, det er den rigtige vej at gå, sagde han.

Årstal har ikke stået klart nok

En meget kritiseret del af landbrugspakken har været, at ministeriet har lavet sammenligninger på baggrund af tal tilbage fra 2012 i stedet for de nyeste fra 2015.

Men det mente havbiolog ved Aarhus Universitet Karen Timmermann som udgangspunkt godt, at man kan. Til gengæld mente hun, at måden, det er blevet gjort på, er dybt problematisk.

- Referenceåret skal stå helt klart, og det har det ikke været her, sagde hun og understregede, at 2015 i dette tilfælde ville være det naturlige referenceår.

- Hvis min chef kom og sagde til mig, at jeg ville få 50.000 mere i løn næste år, så ville jeg blive ked af det, hvis jeg efterfølgende fandt ud af, at det er i forhold til min indtægt som studerende, sagde hun.

Kan baseline regnes med?

En anden omdiskuteret ting ved pakken har været, at ministeriet har brugt den såkaldte baseline, der er en slags prognose for udviklingen i miljøet, som et grønt tiltag, der modregner den øgede kvælstofudledning.

Og her ville De Radikales Ida Auken høre eksperterne, om man kan se baseline som et initiativ i landbrugspakken - altså om man kunne medtage det i regnestykket.

- Det kan man naturligvis ikke, det er ikke et initiativ. Det er noget, der reducerer udledningen, men dårligt noget som landbrugspakken har ansvaret for, svarede Jørgen E. Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet.

Anderledes svarede Karen Timmermann, der mente, at havet og naturen var ligeglade med, om baseline kom fra en landbrugspakke eller ej. Den har en positiv effekt.

Minister: Ændrer ikke på noget

Eva Kjer Hansen mente efter høringen ikke, at eksperternes udtalelser under høringen har ændret på noget.

- Jeg synes, vi har haft en god høring i dag, og nu følger vi politisk. Så vidt jeg kan se, så er der ikke kommet nye eller anderledes tal frem i dag.

- Der har været en uenighed og en kritik i forhold til den måde, vi har lavet 2016-tallene på. Jeg har lyttet til, hvad forskerne siger, det ændre ikke ved, at jeg har lagt det hele åbent frem og redegjort for, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort, sagde Eva Kjer Hansen til Ritzau.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube