Institut: Papes jernnæve kan være i strid med menneskerettighederne

Opholdsforbud til blandt andre bandemedlemmer kan stride mod Menneskerettighedsdomstolens praksis, lyder det.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har fremlagt et udspil til en ny bandepakke. Heri er blandt andet et nyt opholdsforbud, men dele af det forbud strider imod Menneskerettighedsdomstolens praksis, siger Institut for Menneskerettigheder. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil forbyde bandemedlemmer og andre overhovedet at sætte deres fod i den kommune eller bydel, de er dømt for at begå noget strafbart i.

Det gælder ligeledes i de kommuner og bydele, hvor en familie eller gruppe, de har tilknytning til, i det hele taget opholder sig og færdes.

Det nye opholdsforbud skal vare i mindst 1 år op til 10 år efter, at de dømte er kommet ud af fængslet og har udstået deres straf.

Men forbuddet tager ikke højde for Menneskerettighedsdomstolens praksis. Og det en alvorlig mangel.

Det påpeger Institut for Menneskerettigheder nu i et notat om det lovforslag, som regeringen har sendt i høring.

- Vores alvorligste kritik går på, at man ikke i fornødent omfang tager højde for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, siger vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck til P1 Orientering og uddyber:

- Domstolen siger, at hvis man går ind og laver indgreb i folks bevægelsesfrihed, så må man kun gøre det, hvis der er en egentlig, præventiv effekt. Hvis der er en konkret fare, man dermed afværger.

Institut vil have prøvet opholdsforbud tidligere

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at det klare udgangspunkt er, at bandemedlemmerne bliver dømt til ikke at måtte opholde sig i et område i mindst ét år. Først tre år efter løsladelsen kan den dømte få prøvet opholdsforbuddet ved retten igen.

Også det kan være problematisk påpeger Institut for Menneskerettigheder. Opholdsforbuddet skal nemlig være proportionelt. Blandt andet skal det løbende vurderes, om det dømte rocker- eller bandemedlem fortsat udgør en fare, hvis han eller hun opholder sig i området.

- Der kan være sket en masse i mellemtiden. Hvis man har været inde og afsone tre års fængsel, så kan situationen se helt anderledes ud end på det tidspunkt, man blev tildelt det her opholdsforbud, siger Louise Holck.

Hun henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen flere gange har taget stilling til lignende spørgsmål.

- I en konkret sag har den været inde og sige, at indgreb ikke må udstrækkes over lange perioder uden en regelmæssig vurdering af, om de fortsat er berettiget.

Rockere- og bandemedlemmerne kan dog i helt særlige tilfælde få en dispensation. Politiet kan give en tilladelse til et kort ophold, hvis den dømte skal til eksempelvis en nærtståendes begravelse i området.