Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Jarlov om Lunde: Håber miljøet kommer lidt tilbage på dagsordenen

De Konservatives Rasmus Jarlov forventer, at Esben Lunde Larsen snart indkalder til forhandlinger om en tillægsaftale til landbrugspakken.

- Vi håber også, at miljøet kommer lidt tilbage på dagordenen i ministeriet, siger Rasmus Jarlov om ministerrokade. (Foto: Katrine Emilie Andersen © Scanpix)

- Det er et godt valg.

Sådan lyder Rasmus Jarlovs (K) reaktion på, at Esben Lunde Larsen (V) nu overtager posten som miljø- og fødevareminister efter Eva Kjer Hansens afgang i lørdags.

- Der kommer en minister ind med noget erfaring, og han har nu en stor opgave med at få implementeret en meget omfattende landbrugspakke, så der kan komme noget ro på området, siger Jarlov, der ikke kan lade være med at sende en lille stikpille til Eva Kjer Hansen:

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Vi håber også, at miljøet kommer lidt tilbage på dagordenen i ministeriet, siger K-landbrugsordføreren, der sammen med resten af sit parti udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen, fordi hun efter deres opfattelse ikke gav retvisende oplysninger til offentligheden om landbrugspakken.

Det skete efter, at en række miljøforskere beskyldte hende for at sminke tallene bag landbrugspakken, sådan at miljøregnskabet fremstår grønnere, end det er.

Rasmus Jarlov nærer tiltro til, at Esben Lunde Larsen kan bringe et større hensyn til miljøet ind i sit nye ministerium:

- Jeg tror i hvert fald, han vil gøre det godt, og jeg tror, han vil kaste sig over det her med ildhu. Det er en mand, der har sine ben funderet i den jyske muld, siger han.

Rasmus Jarlov forventer snarest at blive indkaldt til forhandlinger med Esben Lunde Larsen om en tillægsaftale til landbrugspakken. En sådan aftale kan nemlig vise sig at være nødvendig, lyder det fra K-ordføreren.

"Vi glæder os til at tale videre om, om vi kan lave en tillægsaftale, så vi kan bringe kvælstofudledningen lidt ned. Det tror jeg bliver nødvendigt, både i forhold til vandmiljøet, men også i forhold til, at vi har nogle forpligtelser med et vandrammedirektiv i EU, som vi skal overholde, siger Jarlov.

Han henviser til, at en række organisationer og eksperter har sået tvivl om lovligheden i flere af landbrugspakkens tiltag.

Sagen kort:

  • Tirsdag eftermiddag presser De Konservative på et samråd - forgæves - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen til at erkende, at landbrugspakken ikke er så miljøvenlig, som den giver sig ud for at være.
  • Få timer senere udtrykker De Konservative mistillid til Eva Kjer Hansen som minister. Krisen eskalerer for alvor, da Lars Løkke Rasmussen indkalder de blå partiledere til møde samme aften. Han vil finde ud af, om der er stadig er flertal for, at Venstre-regeringen skal fortsætte.
  • Onsdag eftermiddag truer statsministeren så med at udskrive folketingsvalg, hvis De Konservative vælter Eva Kjer Hansen.
  • På en stribe møder på Marienborg lykkes det ikke for statsministeren at tale De Konservative fra at afsætte Eva Kjer Hansen - og som konsekvens trækker hun sig lørdag som minister.
  • Mandag udnævner Løkke så Esben Lunde Larsen som ny miljø- og fødevareminister - og Ulla Tørnæs overtager hans post som uddannelses- og forskningsminister.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube