Kommissionsformand: Man bliver ikke et ringvrag af at være i politik

Vederlagskommissionen anbefaler at tage et opgør med det omstridte eftervederlag til politikere.

Michael Christiansen og Vederlagskommissionen har præsenteret kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

De meget omdiskuterede eftervederlag til politikerne vil blive ændret, hvis politikerne vælger at følge anbefalingerne fra Vederlagskommissionen.

I rapporten anbefales det, at borgmestre, regionsrådsformænd og folketingspolitikere højest kan få eftervederlag svarende til et års vederlag. I dag kan de modtage eftervederlag i op til to år.

Kommissionen foreslår også, at ministre højest kan modtage eftervederlag svarende til to års vederlag. I dag kan de modtage det i op til tre år.

Ifølge kommissionsformand Michael Christiansen er det på tide at tage et opgør med eftervederlagene.

- Vi har ikke fundet noget tegn på, at man bliver et ringvrag af at være i politik. Politikere finder andre job eller går på pension som andre i samfundet, siger han:

- Derfor er der er ikke noget belæg for at fastholde en ordning, som giver efterløn i en periode, som ligger langt ud over, hvad topchefer får, siger Michael Christiansen.

Han henviser blandt andet til sagen om tidligere forsvarsminister Carl Holst (V), der tog et eftervederlag med sig fra posten som regionsrådsformand i Region Syddanmark, på trods af at han fik over en million kroner som minister.

- Den type sager kan ikke opstå igen. Der vil være fuld modregning for politiske job, siger Michael Christiansen.

  • Her er de centrale anbefalinger fra Vederlagskommissionen
  • Folketingspolitikeres løn hæves fra 625.000 til 870.000 kroner årligt. Pensionen sættes samtidig ned, så den reelle stigning udgør 26.000 kroner årligt.
  • For ministre hæves lønnen til mellem 1.390.931 kroner og 1.799.654 kroner. Til gengæld skæres et skattefrit omkostningstillæg på 60.103 kroner årligt.
  • Borgmestres løn stiger med 30,5 procent - det svarer til det efterslæb, der har været, fordi borgmestrenes løn ikke er blevet reguleret siden 1994.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube