Kommuner afblæser sidste års 'flygtninge-alarm'

For et år siden råbte flere borgmestre vagt i gevær over stigende flygtningepres. Nu viser notat, det ikke står helt så slemt til. KL mener ikke, de råbte 'ulven kommer'.

Flygtninge var et varmt emne på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg Kongres og Kulturcenter sidste år. Ved åbningen blev der holdt en debat mellem KL's formand Martin Damm og daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen. Her ses de før mødets start sidste år. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Mens flere af landets kommunale politikere op til sidste års Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg råbte vagt i gevær over det stigende flygtningepres på landets kommuner, viser et nyt KL-notat op til dette års møde, at det langt fra har udviklet sig til det, kommunerne frygtede.

Notatet viser, at der til og med oktober 2016 er givet 2.550 færre opholdstilladelser sammenlignet med samme tidspunkt i 2015, at der er sket 34 procent færre godkendelser af familiesammenføringer, og der lige nu kommer færre uledsagede flygtningebørn til Danmark sammenlignet med perioden sidste år.

Samtidig er antallet af flygtninge, der er visiteret til landets kommuner, flere gange blevet nedskrevet.

Min oplevelse er, at det på ingen måde hænger sammen

martin damm, kl-formand (V) i 2016

I alt kom der i 2016 10.000 færre flygtninge end forventet ud i landets kommuner. Og til og med oktober 2016 har kommunerne kun modtaget 84 procent af det udmeldte landstal på 7.500.

- Det er jo et væsentligt mindre pres i kommunerne på mange områder. At det heldigvis ikke er gået så galt, skaber jo nogle bedre muligheder for kommunerne, siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Piben havde en anden lyd

For bare et år siden havde piben en noget andet lyd.

Her gav flere borgmestre på det kommunal-økonomiske møde i Aalborg udtryk for, at det ville få store konsekvenser, hvis regeringen ikke tilførte kommunerne flere midler til at håndtere flygtningepresset.

- Hvis vi skal finde flere penge, er det på baggrund af, at vi lukker ting. Vi har været gennem det hele, og derfor kan man ikke bare sige, vi skal effektivisere mere, lød det fra borgmester i Vesthimmerland, Knud Kristensen (K) sidste år.

Heller ikke KL-formand Martin Damm mente, at det kunne lade sig gøre at håndtere presset uden flere midler:

- Min oplevelse er, at det på ingen måde hænger sammen, lød det fra talerstolen på sidste års møde.

I Allerød Kommune forudså borgmester Jørgen Johansen (K) også store konsekvenser:

Jeg mener bestemt ikke, at man kan sige, at vi råbte ulven kommer

Knud Kristensen (k) borgmester

- Det betyder, at vi skal spare 22 mio på nogle andre områder - på busdrift, børn, på ældre, sagde han dengang.

Ifølge KL dengang manglede kommunerne mellem 2 og 3 milliarder for at kunne klare omkostningerne til flere flygtninge.

Råbte ikke ulven kommer

I dag mener Allerød-borgmester Jørgen Johansen stadig, at kommunen står med en stor opgave. I alt har kommunen sidste år modtaget 29 af de 79 flygtninge, de var visiteret til.

- Vi har kunne minimere vores besparelser, når vi har fået den her forudsætningsændring. Men jeg synes ikke, at vi råbte ulven kommer, for vi troede jo alle sammen dengang, at vi skulle tage væsentligt flere, end det endte med. Men at sige, at presset er helt væk, ville være forkert, siger Jørgen Johansen i dag.

Også i Vesthimmerland Kommune har borgmester Knud Kristensen modtaget langt færre flygtninge end forventet. Bare 69 af de 179 som kommunen var visiteret til.

- Havde vi fået de 179, havde det været en uoverkommelig opgave, men nu har vi kunne løse opgaven. Så jeg mener bestemt ikke, at man kan sige, at vi råbte ulven kommer, siger Knud Kristensen i dag.

Og i KL er man enig:

- Når staten kommer med en melding til os om, at der kommer 17.500 flygtninge, så er vi jo nødt til at tage det seriøst, siger Thomas Kastrup-Larsen (S).

Kristian Jensen: Kommunerne piver ikke

På sidste års møde i Aalborg lagde daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig gevaldigt ud med kommunerne på netop spørgsmålet om tilførslen af flere midler.

Her sagde han, at han kun hørte 'jammer' fra kommunerne.

Men den nuværende finansminister Kristian Jensen (V) vil ikke gentage de ord. Han mener ikke, at kommunerne 'piver':

- Jeg synes ikke, at de piver. Jeg kan godt forstå, at de for et år siden var bekymrede. Men man kan se, at de tiltag, der er lavet både fælles i EU og nationalt har gjort, at flygtningestrømmene er kommet under kontrol. Vi får langt færre flygtninge, og derfor er presset lettet på kommunerne, siger han.

Skulle kommunerne have taget det lidt mere med ro sidste år?

- Jeg tror, det er meget naturligt, at politikerne er i en bekymringsindustri. Men jeg håber, at flere vil være i en forhåbningsindustri.

Var I i regeringen selv med til at skabe en brændende platform for et år siden?

- Når man kigger på tallene fra 2015, så var der en brændende platform, som man ikke skal undervurdere. Men vi har strammet op og indført en lang række tiltag, der betyder, at tallene er faldet markant, siger Kristian Jensen.

Dette års Kommunaløkonomiske Forum begynder i Aalborg i morgen.