Kommunerne får flere penge til flygtninge

En aftale mellem regeringen og kommunerne er nu faldet på plads.

Kommunerne har fået en økonomisk håndsrækning til at finansiere bl.a. almene boliger og pavilloner til flygtningene. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Efter mere end en måneds forhandlinger er regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, nu blevet enige om en topartsaftale, der skal være med til at forbedre integrationen af de tusindvis af flygtninge, der kommer til landet.

- Vi har fået et fint og afbalanceret resultat, som vi alle kan være glade for, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

KL's formand, Martin Damm (V), er også tilfreds med aftalen, selvom han gerne havde set, at finansministeren havde været mere rundhåndet med sin økonomiske hjælp.

Vi har fået en økonomisk håndsrækning på godt en milliard til de opgaver, vi står over for

martin damm (V), kl's formand

- Vi har fået en økonomisk håndsrækning på godt en milliard til de opgaver, vi står over for, siger han.

- Vi kunne godt have ønsket os mere.

Bruges på boliger

Penge skal blandt andet gå til at etablere nye boliger til de tusindvis af flygtninge, som man forventer, vil komme til kommunerne i år.

Aftalen indeholder blandt andet en pulje på 640 millioner kroner, som kommunerne kan søge, hvis de vil have hjælp til at finansiere nye almene boliger.

Puljen kan bruges til at dække 75 procent af de omkostninger, kommunerne har, når de skal opføre 10.000 nye boliger.

Se hele topartsaftalen her

Derudover får kommunerne også en pulje på 150 millioner kroner til opførsel af midlertidige flygtningeboliger. Det kan være til både pavilloner eller til om- eller tilbygninger af bygninger, der allerede findes i dag.

Det vil ifølge Finansministeriet give omkring 12.000 boliger.

Vi har en fælles opgave, og det har vi været enige om hele tiden

claus hjort frederiksen (V), finansminister

Løkke er glad

Derudover vil der blive lagt op til nogle regelforenklinger for integrationen i kommunerne, og man styrker samtidig beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge.

- Vi har en fælles opgave, og det har vi været enige om hele tiden. Jeg har bare i al stilfærdighed gjort opmærksom på, at statens budgetter er under pres, siger finansministeren.

- Nu er der mulighed for at løse opgaven. Men vi er enige om, at vi skal holde øje med det her hele vejen hen, understreger Martin Damm.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ikke selv med til de afgørende forhandlinger. Han er dog glad for resultatet.

Det er parterne blevet enige om:

  • Kommunerne muligheder for at boligplacere nye flygtninge bliver styrket. Der afsættes således 150 mio. kr. til etablering af midlertidige boliger og 640 mio. kr. til små billige almene boliger. Det giver alt i alt omkring 12.000 boliger.
  • Kommunerne får samtidig en økonomisk håndsrækning med 50 pct. refusion i 2016 og 2017 af kommunale driftsudgifter til midlertidig indkvartering på op til 2.000 kr. pr. måned pr. borger, når der er taget højde for beboernes egenbetaling.
  • Integrationstilskuddet på 225 mio. kr. i 2016 bliver forhøjet, så det i alt bliver 425 mio. kr. i år.
  • En række regler på integrationsområdet bliver forenklet.
  • Men intensiverer fokus på en tidligere og mere målrettet beskæftigelsesindsats. Det skal ifølge Finansministeriet gøre hele integrationsindsatsen både bedre og billigere.
  • Fakta: Finansministeriet og KL

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube