Efter sit besøg i Saudi-Arabien er det udenrigsministerens forudsigelse, at styret ”lever på lånt tid”

I Debatten på DR2 tirsdag aften kom Kristian Jensen med den overraskende melding, at det saudiske styre kan være på vej til at falde.

- Der er en forandring på vej, som det styre, der sidder der nu, overhovedet ikke kan holde tilbage. Der er en befolkning og en ungdom i Saudi-Arabien, som vil forandring og meget mere frihed, sagde Kristian Jensen i tirsdagens ekstraudsendelse af Debatten

Hvis ikke det stærkt konservative, religiøse styre imødekommer befolkningen og især de unges krav, mener han, at det kan falde

- Det kommer til at leve på lånt tid, hvis ikke det forstår at tage de strømninger, der er i befolkningen, med fremadrettet, lød det fra Udenrigsministeren.

Besøg hos et brutalt regime

Den overraskende melding kommer på dagen, hvor det officielle besøg i Saudi-Arabien med deltagelsen af kronprinseparret og en større handelsdelegation afsluttes. Selvom Udenrigsministeren mener, at det var rigtigt at gennemføre besøget, erkender han, at der er endog meget stor værdimæssig afstand mellem Danmark og Saudi Arabien.

- Det er et brutalt regime, der myrder egne borgere, sagde Kristian Jensen.

Se hele udsendelsen af Debatten på DR2, når Clement Kjersgaard stiller spørgsmålet: Fører Danmark en hyklerisk udenrigspolitik i Mellemøsten?

Debatten

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube