Kristian Jensen er klar til kamp om formandsposten

Kristian Jensens mål er "at træde op på den øverste skammel", siger han i et interview til Jyllands-Posten.

Næstformand i Venstre Kristian Jensen melder sig klar til kamp om formandsposten i Venstre. (Foto: GARY CAMERON © Scanpix)

Selv om Venstres næstformand, Kristian Jensen, for to år siden afstod fra at kaste Venstre ud i et splittende kampvalg om formandsposten, erklærer han sig nu parat til en åben magtkamp, hvis nogen vil udfordre ham, når Lars Løkke Rasmussen en dag skal afløses.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Hvis man ikke kan lide kampvalg, skal man holde sig ude af politik. Sådan er det bare, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten og understreger, at hans mål er "at træde op på den øverste skammel".

Normalt afviser toppolitikere at svare på spørgsmål om, hvad der skal ske efter den nuværende formand.

Kristian Jensens udtalelser kommer i et interview om udfordringerne ved at være landets udenrigsminister og Venstres næstformand på samme tid.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube