Hvert 15. byrådsmedlem har forladt sit parti

Siden kommunalvalget i 2013 har omkring syv procent af landets byrådsmedlemmer sagt farvel til det parti, de blev valgt ind for.

Selvom du stemte på et bestemt parti ved det seneste kommunalvalg i 2013, er det ikke nødvendigvis sikkert, at din stemme forblev i det pågældende parti.

Samlet set er 164 ud af i alt knap 2.500 medlemmer af landets byråd således ikke længere at finde i det parti, som de blev valgt ind for.

Det svarer til, at hvert 15. byrådsmedlem – eller cirka syv procent – har forladt sit parti siden valget i 2013.

Tendensen er dermed den samme som i forrige valgperiode fra 2009-2013, hvor omkring syv procent ligeledes sagde farvel til sit parti for enten at blive løsgængere eller melde sig ind i andre partier.

Sværere at opnå genvalg for partihoppere

Kommunalvalgsforsker Christian Elmelund-Præstekær, der er institutleder på statskundskab ved Syddansk Universitet, har lavet en analyse om partihoppere i valgperioden 2009-2013.

Det er ikke muligt at konkludere, hvorfor et byrådsmedlem typisk vælger at forlade et parti. Det kan der være mange grunde til, forklarer han.

Det er absolut ikke en dans på roser at skifte parti.

Jack Nør, skiftede fra DF til S i Ballerup

Til gengæld kan man konstatere, at det bliver sværere at opnå genvalg for et byrådsmedlem, der i den forgange periode har skiftet parti.

- Hvis vi kigger på dem, der er forblevet partitro, så er det cirka 60 procent, der bliver genvalgt. Men hvis man kigger på dem, der har hoppet, så er det kun cirka 28 procent.

- Det dækker over ret store forskelle blandt partihopperne, men samlet set halveres deres chance for at blive genvalgt groft sagt, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Flest har forladt Venstre

Det er Venstre, der på tværs af landets 98 kommuner, som med i alt 43 noterer sig for flest byrådsmedlemmer, der har forladt partiet. Venstre fik dog - sammen med Socialdemokratiet – også valgt klart flest byrådsmedlemmer ved valget i 2013.

De fleste Venstre-folk er skiftet til Liberal Alliance, men det er samtidig Venstre, som har modtaget fleste byrådsmedlemmer fra andre partier eller lokallister – i alt 22.

Dansk Folkeparti er det parti, der har mistet relativt flest byrådsmedlemmer. DF fik valgt 255 byrådsmedlemmer i 2013, og heraf har 36 siden forladt partiet.

Så vil der selvfølgelig være nogle, der ikke stoler på mig. Det må jeg jo leve med.

Knud Løkke Rasmussen, skiftede fra V til LA i Fredensborg

I forrige valgperiode mistede Dansk Folkeparti ligeledes relativt flest byrådsmedlemmer, og det har ifølge kommunalvalgsforsker Christian Elmelund-Præstekær to årsager:

- Den ene er, at DF generelt går frem på lokalt niveau uden at have en super stærk eller traditionel partiorganisation. Det betyder, at man måske er knap så internt enige og på linje, som man er i de andre partier.

- Den anden grund er, at DF er et af de partier, der holder nøje øje med, hvad der foregår lokalt. Så det kan godt være, at der i DF er en større andel, der er blevet smidt ud af partiet, siger Christian Elmelund-Præstekær.

”Fremmedhad” blev for meget for Jack

En af partihopperne er Jack Nør fra Ballerup Kommune.

Han forlod i 2015 netop Dansk Folkeparti, hvis ”fremmedhadske politik” i Jack Nørs øjne tog til i styrke og blev for meget. Han skiftede i stedet til Socialdemokratiets byrådsgruppe i Ballerup, og det har ikke været nemt, fortæller Jack Nør.

De gamle partifæller i DF holdt helt op med at tale med ham, og nogle byrådsmedlemmer i de blå partier var ifølge Jack Nør så hårde ved ham i offentligheden, at han overvejede at forlade politik.

- Det har været så hårdt, at jeg rent faktisk på et tidspunkt overvejede, om det var det her jeg gad. Så det er absolut ikke en dans på roser at skifte parti.

- Jeg kan godt forstå, at nogle føler, at jeg har svigtet. Men som jeg også sagde, da jeg forlod Dansk Folkeparti: Det var partiet, men ikke mine holdninger, som jeg skiftede ud, siger Jack Nør.

Kan du forstå, hvis du har skuffet nogle af Dansk Folkepartis vælgere?

- Jeg kan godt forstå, at nogle af de DF-vælgere, som har stemt personligt på mig, føler sig skuffede. Jeg kan også godt forstå, at der er nogle af de vælgere, som har sat kryds ud for partiet, føler sig skuffede.

- Men de skal samtidig vide, at den politik, jeg har ført op til partiskiftet, er den samme politik, som jeg fører i dag. Jeg har ikke ændret mine holdninger, siger Jack Nør, der genopstiller ved det kommende kommunalvalg, men denne gang altså for Socialdemokratiet.

Hvordan kan de socialdemokratiske vælgere i Ballerup vide sig sikre på, at du ikke skifter parti igen, hvis du bliver genvalgt?

- Jeg skifter ikke parti en gang til. Det har jeg gjort klart én gang for alle. Jeg skifter ikke parti igen. Det gør jeg ikke. Det ligger helt fast. Jeg ved præcis, hvor jeg står henne politisk. Man kan ikke altid være enig med dem, som står allerforrest i partiet, men langt hen ad vejen er jeg meget mere socialdemokrat, end jeg har været DF’er.

Kan du garantere, at du er medlem af Socialdemokratiet ved næste kommunalvalg i 2021?

- Nej, jeg kan ikke garantere, at jeg er socialdemokrati i 2021. Men jeg kan garantere, at hvis jeg bliver valgt ind her i 2017, så er jeg også socialdemokrat, når perioden slutter i 2021.

Knud Løkke: Partiskifte har ikke betydet en dyt

En anden partihopper er Knud Løkke Rasmussen fra Fredensborg.

Han meldte sig ud af Venstre i marts 2015 på grund af uenigheder med sin daværende gruppe om behovet for at nedbringe kommunens gæld. Det var således udelukkende af lokalpolitiske årsager, at Knud Løkke Rasmussen forlod Venstre, og havde intet at gøre med politikken på landsplan, hvor hans bror, statsminister Lars Løkke Rasmussen, er formand for partiet.

Efter en kort flirt med lokallisten Frie Liberale, som han selv stiftede, meldte Knud Løkke Rasmussen sig i februar i år ind i Liberal Alliance efter flere års tæt samarbejde med LA-byrådsmedlem Helle Abild.

I modsætning til Jack Nør i Ballerup havde Knud Løkke Rasmussen ingen negative oplevelser ved at skifte parti midt i en valgperiode.

- I hverdagen har det ikke betydet en dyt. Jeg har gået til byrådsmøder og udvalgsmøder, hvor tonen har været fin og god. Der har sådan set ikke været nogen problemer der overhovedet.

Heller ikke blandt Venstres vælgere i Fredensborg, har Knud Løkke Rasmussen oplevet at få kritik for sit farvel til partiet. Tværtimod har flere ifølge Løkke Rasmussen selv rost ham og udtryk forståelse.

- Det er da muligt, at der sidder nogen og føler sig skuffede, men de har så ikke taget fat i mig, siger Knud Løkke Rasmussen, der ved dette års valg er nummer to på Liberal Alliances liste i Fredensborg Kommune.

Hvordan kan LA’s vælgere i Fredensborg være sikre på, at du ikke skifter parti igen, hvis du bliver genvalgt?

- Det kan de jo ved, at Helle Abild og jeg har stået last og brast i fire år nu. Vi stod last og brast det første år, mens jeg var medlem af Venstre, og vi har lavet tre budgetændringsforslag sammen. Så den politik, vi går til valg på i Fredensborg, er jo en politik, jeg har været nede i maskinrummet og udvikle sammen med Helle Abild og senest Charlotte Bie (som også har forladt Venstre og meldt sig ind i LA, red.).

Kan du forstå, hvis der er nogle vælgere, der tvivler på dig, din historik taget i betragtning?

- Det ved jeg ikke, om jeg hverken kan eller skal forstå. Jeg er i valgkamp. Jeg går til valg. Jeg går selvfølgelig for at få så mange stemmer som muligt til Liberal Alliance, fordi jeg synes, det er vigtigt, at partiet bliver styrket her i kommunen.

- Så vil der selvfølgelig være nogle, der ikke stoler på mig. Det må jeg jo leve med.

Kan du garantere, at du er medlem af LA, når der er valg igen i 2021?

- Jeg kan garantere, at jeg er liberal. Det har jeg været hele vejen igennem, og LA er mit parti her. Om jeg stiller op igen i 2021 ved jeg ikke engang. Nu skal vi lige have overstået 2017. Der kan jo ske tusinde ting. Men hvis der er nogen, der vil have mig i 2021, og jeg selv vil, så bliver det LA, siger Knud Løkke Rasmussen.

Fra SF over S til Å

Det er imidlertid ikke alle byrådsmedlemmer, der selv vælger at skifte parti.

Lea Herdal blev kort efter kommunalvalget i 2013 smidt ud af den socialdemokratiske gruppe i Allerød Kommune efter et kaotisk og uskønt konstitueringsforløb, der blandt andet medførte et fakkeloptog af borgere i kommunen.

Socialdemokratiet havde aftalt at pege på den lokale Venstre-spidskandidat som borgmester, men Lea Herdal valgte at gå imod sin gruppe og i stedet pege på den konservative Jørgen Johansen, som endte med at blive borgmester i Allerød.

Lea Herdal har siddet 28 år i byrådet, og før Socialdemokratiet repræsenterede hun SF. I dag er hun efter nogle år i byrådet medlem af Alternativet, som hun også er spidskandidat for ved det kommende kommunalvalg.

På trods af partiskifterne kan Lea Herdal så godt som garantere, at hun forbliver i Alternativet under hele næste valgperiode, hvis hun får nok stemmer.

- Altså, garantere og garantere. Så godt man nu kan. Jeg vil da ikke tro, at nogen som helst politiker kan garantere… Altså, hvis Alternativet udvikler sig i en helt urealistisk retning, så er det da ikke sikkert, jeg kan være med, siger Lea Herdal.

- Det er heller ikke sikkert, at jeg havde været med i Socialdemokratiet under alle omstændigheder, når jeg ser den udvikling, Socialdemokratiet har taget med ikke at ville tage kvoteflygtninge og deres mærkværdige holdninger til burkaer og friskoler. Det ikke sikkert, jeg kunne have stået model til det.

- Et parti handler jo ikke kun om, at en person i et parti udvikler sig eller skifter mening. Det er også et parti, der nogle gange rykker sig fra nogle af de værdier, man syntes, at det stod for på et tidspunkt. Politik er en følsom sag, og så må man gøre op med sig selv, hvor man står henne i det.

Det kommende kommunalvalg afholdes tirsdag 21. november.