L87: Danmarkshistoriens mest 'misforståede' forslag, der gav nazi-sammenligninger og en bunke afhoppere

BAGGRUND: Få den tumultariske historie om regeringens lovforslag L87, der blandt andet indeholder det omstridte smykkeforslag. Loven ventes endeligt vedtaget i Folketinget senere i dag.

Den pludselige stigning i antallet af asylansøgere i Danmark var årsagen til, at regeringen lancerede en omfattende pakke af stramninger på asylområdet, som støttes af S, LA, K og DF. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Der var sammenligningen med tiden under nazisterne i en af verdens mest indflydelsesrige aviser Washington Post.

Der var de juridiske eksperter, der er sikre på, at Danmark kommer til at overtræde internationale konventioner.

Og så var der alle afhopperne, der fik nok og meldte sig ind i et nyt parti.

Regeringens rejse mod dagens tredjebehandling og vedtagelse af asylstramningerne i lovpakke L87 har ikke just været fri for turbulens.

Det vil komme an på den konkrete situation. Det er op til den enkelte politimand

Inger Støjberg om mulighed for at tage smykker fra flygtninge

Hvad der begyndte med et Løkke-pressemøde i Statsministeriets Spejlsal, hvor 34 konkrete stramninger blev præsenteret for et Danmark, der få uger før havde set flygtninge gå på motorvejene, endte i præciseringer, CNN-interview og sammenligninger med et af de mest mørke kapitler i verdenshistorien.

I centrum står selvfølgelig forslaget om at give myndighederne mulighed for at konfiskere asylansøgeres penge og værdier til at dække statens udgifter til blandt andet indkvartering.

Et forslag, der i ugerne efter Løkkes pressemøde ikke påkaldte sig nævneværdig opmærksomhed, men som til sidst endte på forsiderne af alverdens aviser og fik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at foretage flere ændringer i lovforslaget, så det nemmere kunne glide ned hos de partier, der skulle lægge stemmer til.

Et andet markant forslag i lovpakken er det, der handler om at lade visse grupper af flygtninge vente helt op til tre år på at få familiesammenføring. Forslaget går helt til kanten af, hvad de internationale konventioner tillader - og muligvis over, erkendte Inger Støjberg i slutningen af november.

Torsdag 14. januar landede regeringens smykkeforslag på forsiden af den indflydelsesrige amerikanske avis, New York Times.

Her gjorde hun det sågar klart, at regeringen er villig til at løbe det, Støjberg kalder en "proces-risiko". Hun valgte imidlertid ikke at svare klart på, hvad den såkaldte proces-risiko består i, eller om hun har fået advarsler fra sit embedsværk om, at stramningen kan medføre et konventionsbrud.

Institut for Menneskerettigheder er dog overbevist om, at tre års ventetid på familiesammenføring er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og har opfordret regeringen til at droppe forslaget.

De foreløbige asyltal for 2015 viser, at kun 20 procent af flygtningene er omfattet af stramningen.

Forhandlinger bryder sammen

I midten af november blev de første dele af regeringens store pakke med asylstramninger i al hast forhandlet på plads - det indebar blandt andet det kontroversielle forslag om, at udlændinge skal kunne tilbageholdes i mere end tre døgn uden automatisk at komme for en dommer.

Smykkeforslaget

Dette gælder, hvis forslaget som ventet stemmes igennem:

Kontanter, der overstiger et beløb på 10.000 kroner, kan beslaglægges.

Værdigenstande med en værdi over 10.000 kroner kan beslaglægges.

Personlige værdigenstande, som har en særlig affektionsværdi, kan ikke beslaglægges - uanset værdi.

De personlige genstande kan eksempelvis være vielsesringe.

Forventningen var, at de resterende dele ret hurtigt herefter også kunne lande, men det satte et fælles krav fra forhandlingsparterne Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti pludselig en stopper for.

De ville nemlig også have aftalen til at omfatte såkaldte statslige flygtningelandsbyer, der skulle indføres for at aflaste kommunerne, så de i højere grad kan fokusere på den borgernære velfærd.

Men den var regeringen ikke umiddelbart med på - sagen er en lidt anden nu, hvor et flertal i Folketinget har presset regeringen til senest 1. marts at komme med et beslutningsgrundlag for etablering af flygtningelandsbyer - og forhandlingerne brød sammen.

En tydeligt irriteret Inger Støjberg beklagede, at stramningerne nu ikke kunne vedtages før jul, når Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti insisterede på flygtningelandsbyer, som regeringen først ville kende de økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser af.

I stedet blev det besluttet at sende stramningerne til afstemning i Folketingssalen.

Bølge af præciseringer

Indtil da fyldte debatten om flygtninges vielsesringe nærmest intet, men et interview med Inger Støjberg på ekstrabladet.dk ændrede situationen - her spurgte tv-værten Paula Larrain, om integrationsministeren eksempelvis ville tage en vielsesring, der koster mere end 3.000 kroner.

Til det svarede Støjberg:

- Det vil komme an på den konkrete situation. Det er op til den enkelte politimand, lød det med opbakning i regeringens udspil.

Og så foldede debatten sig ellers ud, og de internationale medier sprang med på historien. 18. december var en artikel med overskriften "Denmark wants to seize jewelry and cash from refugees" på Washington Posts hjemmeside den mest læste.

Afhopperne

Europaparlamentariker Jens Rohde (fra V til R).

Medlem af Borgerrepræsentationen i København Michael Gatten (fra V til R).

Folketingskandidat Michael Jellesmark (fra V til Alt).

Tidligere byrådsmedlem Bo Nygaard Larsen (fra V til R).

Folketingskandidat Kåre Traberg Smidt (Fra V til Alt).

Tidligere folketingsmedlem Irene Simonsen.

Eks-folketingsmedlem Marion Pedersen.

Men også partierne, der ellers bakkede op om den samlede pakke af stramninger, begyndte at røre på sig. De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, bad kort før jul i meget direkte vendinger Inger Støjberg om at præcisere smykkeforslaget.

- Vi skal ikke tage folks vielsesringe, ure eller andre ting, der har en affektionsværdi, sagde han.

Julefreden kunne dog sænke sig, men kun få dage inde i det nye år begyndte en bølge af præciseringer fra regeringen at rulle. Den første var nemlig ikke nok for støttepartierne S, LA og K. Der måtte mere til, end at regeringen ville hæve beløbsgrænsen for, hvornår dansk politi skal kunne beslaglægge rede penge.

Og sådan gik det til, at det blev helt udelukket, at politiet kan beslaglægge "genstande med en særlig affektionsværdi", herunder vielsesringe, uanset værdien af de genstande.

Indimellem præciseringerne forsøgte Lars Løkke Rasmussen (V) at tage brodden af kritikken ved at kalde smykkeforslaget "det mest misforståede i danmarkshistorien".

Men sagen havde på det tidspunkt allerede haft konsekvenser for regeringspartiet.

En lang række Venstre-folk tog den ultimative beslutning og og trak stikket - startende med europaparlamentarikeren Jens Rohde, der lige inden jul meldte sig hos De Radikale. Venstre mindede ganske enkelt for meget om Dansk Folkeparti, lød det.

Siden fulgte blandt andre medlem af Københavns Borgerrepræsentation Michael Gatten og folketingskandidat Kåre Traberg Smidt, der skiftede Venstre ud med henholdsvis Radikale og Alternativet.

Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, har dog ikke just udtrykt ærgrelse over afhopperne, nærmest tværtimod:

- Det er sundt, at vi har fået nogle af dem, som ikke støttede noget så centralt som en stram udlændingepolitik, ud, sagde han til Jyllands-Posten for nylig.

Her er et udpluk af den dårlige omtale af smykkeforslaget:

  • Centralt står smykkeforslaget, som Washington Post har beskrevet således: "The idea of seizing jewelry from people who are fleeing has a particularly bitter connotation in Europe, where the Nazis confiscated large amounts of gold and other valuables from Jews and others".
  • Også det populære netmedie vox.com har draget paralleller til nazitiden.
  • Sågar britiske BBC fandt i december plads til omtale af det danske lovforslag.
  • I midten af januar skrev det store amerikanske Associated Press også om sagen - her publiceret i det arabiske medie Al Jazeera.

Lovpakke L87 - sidste del af regeringens asylstramninger:

  • Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge til to år for flygtninge med konventionsstatus og ét år for flygtninge med beskyttelsesstatus.
  • Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse.
  • Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse.
  • Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv.
  • Gebyrbetaling, således at der genindføres gebyrer på familiesammenføringsområdet, og der indføres gebyrbetaling for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge mv.
  • Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.
  • Mulighed for at undersøge, om asylansøgere har medbragte økonomiske midler mhp. dækning af udgifterne til asylansøgerens underhold.
  • Nedsættelse af de økonomiske ydelser til asylansøgere med 10 pct.
  • Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning.
  • Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene mv.
  • Genindførelse af ”integrationspotentialekriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.
  • Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube