Lars Barfoed trækker sig som partiformand

De konservatives formand, Lars Barfoed, trækker sig som leder af partiet.

Lars Barfoed går af som formand for De Konservative. (Foto: Claus Bech © Scanpix)

De Konservative står til at få ny formand.

Ifølge DR Nyheders oplysninger trækker nuværende formand Lars Barfoed sig som leder af partiet.

DR erfarer, at det er Barfoeds egen beslutning at gå af. Han har selv bedt om, at Viborgs borgmester, 42-årige Søren Pape Poulsen (K), overtager formandsposten.

Årsagen til Barfoeds exit skulle være manglende vælgeropbakning, og Barfoed ønsker angiveligt ikke at lade sin egen person stå i vejen for politisk succes hos De Konservative.

Barfoed bliver som medlem af Folketinget og fortsætter det politiske arbejde i den konservative folketingsgruppe.

Valgt ind i Folketinget i 2001

Barfoed afløste Lene Espersen på formandsposten i 2011.

Han blev valgt ind i Folketinget i 2001 og blev minister første gang i 2008, hvor Barfoed indtog Transportministeriet.

Han blev i 2008 formand for den konservative folketingsgruppe. Og i 2011 blev Barfoed Justitsminister.

Privat er Barfoed fraskilt og far til tre børn.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube