Licens kan snart være fortid: Partiernes nye bud stikker i mange retninger

Der tegner sig et politisk flertal for at afskaffe den nuværende ordning med licensfinansiering af medier. Se hvad partierne så vil.

En ny medieaftale skal forhandles på plads i løbet af 2018 og træde i kraft 1. januar 2019. I begyndelsen af det nye år kommer regeringen med et udspil. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Selv om forhandlingerne om et nyt medieforlig - med Danmarks Radio som det helt store omdrejningspunkt - først officielt begynder næste år, er langt de fleste partier allerede i fuld gang med at bekende kulør.

Og der tegner sig et ganske klart billede af, at modellen med at opkræve licens, som vi kender den i dag, skal afskaffes, og at finansieringen af Danmarks Radio, Radio24Syv og TV2's regioner dermed skal findes på anden vis.

Hvad der kommer i stedet, er der mange vidt forskellige bud på. DR Nyheder har forsøgt at samle et overblik over partiernes holdning lige nu:

Dansk Folkeparti

Regeringens støtteparti vil skære DR's budget med 25 procent og afskaffe licensen. I stedet skal pengene findes på finansloven år for år. DF-formand Kristian Thulesen Dahl har fortalt Berlingske, at han godt kunne forestille sig, at pengene blev hentet forskellige steder fra - for eksempel det økonomiske råderum eller via en forhøjelse af bundskatten.

Selv om det nuværende medieforlig først udløber med udgangen af 2018, foreslår Dansk Folkeparti, at der allerede under efterårets forhandlinger om en skattereform tages hul på at afskaffe licensen, der årligt giver DR 3,7 milliarder kroner - det svarer til 67 procent af den samlede licensbetaling fra danskerne.

Venstre

Venstre har endnu ikke lagt sig fast på, om den nuværende licensmodel skal videreføres, men har erklæret sig åben for en finansiering over skatten med bevillinger over en fireårig periode af hensyn til armslængdeprincippet.

Venstre understreger, at der skal være fokus på, at DR bliver smallere, og at de koncentrerer sig om kerneopgaverne indenfor public service.

Medieordfører Britt Bager (V) har udtalt, at en beskæring af DR på 25 procent, som Dansk Folkeparti foreslår, ikke lyder urealistisk.

Liberal Alliance

Kort efter dannelsen af VLAK-regeringen meldte den nyudnævnte kulturminister, Mette Bock (LA), ud, at licensen skal nedsættes med fem procent om året i fem år. Dermed satte hun hurtigt tal på den nye regerings mål om, at der skal ske "en nedsættelse af licensen", som det er formuleret i regeringsgrundlaget.

Godt et halv år efter udtalte Mette Bock dog, at hun gerne så, at hele diskussionen om licens blev udskudt, indtil hun på en rundtur i Danmark har fundet ud af, hvad der optager danskerne.

Kulturministeren vil i begyndelsen af 2018 komme med et konkret medieudspil på vegne af regeringen.

De Konservative

De Konservative mener, at det er alt for tidligt at sætte tal på, hvor meget licensen skal sættes ned. Til gengæld afviser regeringspartiet, at licensen skal beskæres med fem procent om året i fem år, som kulturministeren har spillet ud med.

Medieordfører Naser Khader (K) har udtalt, at han gerne vil gøre licensen indkomstafhængig, så eksempelvis studerende og pensionister ikke længere skal betale det samme i licens som folk, der har et arbejde, men han har afvist at lade public service finansiere over skatten.

Socialdemokraterne

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, har så sent som i morges erklæret sig åben for at "diskutere en ny finansiering af public service og de økonomiske rammer for DR".

Partiet, der traditionelt har bakket op om licensmodellen, er nu fortaler for en model, hvor der laves fireårige forlig, som i dag, men hvor pengene skal findes via skattekroner.

Socialdemokratiet vil til efteråret fremlægge partiets udspil til, hvordan DR mere præcist skal se ud, og hvilken størrelse det skal have, men Mogens Jensen understreger, at DR kan slankes.

De Radikale

Partiet har tidligere talt for en model med skattefinansiering, men er i dag uafklarede - blandt andet fordi en afskaffelse af licensen vil medføre et momstab for staten på 1,1 milliarder kroner.

Ligesom flere andre partier er De Radikale også tilhængere af en mere socialt afbalanceret model, hvor studerende og pensionister ikke betaler lige så meget i licens som direktøren, men medieordfører Zenia Stampe har også udtrykt bekymring for, at en afskaffelse af licensen vil ødelægge armslængdeprincippet.

SF

I SF mener man, at den nuværende licensmodel er urimelig, fordi direktøren betaler det samme som den studerende, og derfor meldte partiet tidligere i år ud, at opkrævningen bør flyttes over på skatten.

Partiet afviser dog, at der skal skæres i DR, men mener, at der er brug for en stor public service-organisation.

Alternativet

Alternativet foreslog i 2016, at der bliver indført en ny licensmodel, hvor danskerne bidrager forskelligt ud fra deres indkomst - en medieskat, der kan sammenlignes med kirkeskatten.

Det er vigtigt for partiet, at der er ro om licensbetalingen, og at skiftende regeringer ikke kan skrue op og ned for midlerne fra den ene dag til den anden.

Enhedslisten

Enhedslisten har i mange år talt for en afskaffelse af licensen, fordi partiet mener, at den er dybt asocial. Partiet vil have finansieringen lagt ind under skatten, men ser også en fare i, at det kan øge risikoen for politisk indblanding i public service-mediernes indhold.

Derfor ser Enhedslisten gerne fireårige bevillinger, som ifølge partiet skal sikre, at der altid vil være et folketingsvalg mellem beslutningen om eventuelle nedskæringer og deres effektuering.

  • Flere af partiernes forslag minder om den finske model:
  • Her opkræves pengene over indkomstskatten, men lægges i en særlig pulje, der reguleres politisk gennem fireårige forlig.
  • Den model har ifølge en række medieeksperter de fordele, at dels kan medierne bedre planlægge år frem i tide, dels bliver politikerne ikke i samme grad bliver fristet til at kaste sig over konkrete udsendelser og principper, når de ikke hvert år får chancen.
  • Skatten blev indført i Finland i 2013 og beregnes per person - i stedet for per husstand - og ligger på mellem 50 og 140 euro (370-1040 kroner) årligt - afhængig af den enkelte persons indkomst.