Løkke efter ny aftale: Den danske model har vist sig fra sin bedste side

Både statsministeren og de andre forhandlingsparter havde de positive gloser fremme, efter en ny trepartsaftale landede torsdag aften.

LO-formand Lizette Risgaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er rørende enige om, at den netop indgåede trepartsaftale er en sejr for den danske model. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var hurtig ved tasterne, efter regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere torsdag indgik en aftale, der blandt andet skal sende flere flygtninge i arbejde.

Statsministeren var ikke selv tilstede ved forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet, hvor regeringen var repræsenteret ved integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

- Det er meget væsentligt, at alle aktører, der har med flygtningesituationen at gøre, har kunnet finde sammen om, hvordan vi sammen vil søge for at håndtere de udfordringer, vi har hver for sig og sammen, og det er vi blevet enige om. Det er jeg taknemmelig for, siger Jørn Neergaard Larsen ifølge Ritzau.

En ny integrations-grunduddannelse (IGU) skal blandt andet bane vejen for at få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Alle spor følges tæt

Men beskæftigelsesministeren kan ikke sætte et tal på, hvor mange flygtninge der vil komme i arbejde som effekt af aftalen.

- Vi er ikke færdige. Men vi kan til gengæld love, at alle de spor til beskæftigelse vil blive fulgt meget tæt, siger Jørn Neergaard Larsen.

Repræsentant for arbejdstagerne, LO-formand Lizette Risgaard, ser aftalen som et bevis på, at den danske model stadig virker.

- Den er blevet kaldet stendød, men den er meget levende. Jeg er meget stolt over, at vi sammen kan søge løsninger for Danmark, siger hun ifølge Ritzau.

KL afhængig af nyt værktøj

Kommunernes Landsforenings formand, Martin Damm (V), har tidligere været kritisk i forhold til integrationsuddannelsens virkning, men han er blevet overbevist under forhandlingerne.

- Vi er helt afhængige af det værktøj, kan levere den volumen, der skal til. Men vi er blevet betrygget af arbejdsmarkedets parter i løbet af dagen, siger Martin Damm ifølge Ritzau.

Dansk Arbejdsgiverforenings formand, Jacob Holbraad, er sikker på, at virksomhederne vil være tilfredse med aftalen.

- Jeg er sikker på, at vi har lavet en god aftale, der kan kombinere elevindsatser med, at flygtninge kan få joberfaringer, samtidig med at de får uddannelse og sprogundervisning.

- Det er et værktøj, som virksomhederne gerne vil bruge, siger han med henvisning til den nye uddannelse.

Ny integrations-grunduddannelse (IGU)

  • Opkvalificerings- og uddannelsesforløb på i alt 20 uger.
  • IGU skal fungere som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.
  • Der er ikke noget krav om, at den enkelte skal komme via jobcenter/kommune.
  • Varigheden for IGU er op til 24 måneder, og flygtningene modtager elevløn, når de arbejder på virksomheden.
  • Der knytter sig en bonusordning til forslaget. For at sikre balancen anbefaler DA og LO, at der indføres en tilsvarende bonus for EGU-elever.
  • Gennemførelsen af et IGU-forløb giver ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår

Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her er nogle af punkterne i aftalen:

  • Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.
  • Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.
  • En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.
  • Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.
  • Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
  • Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
  • Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.
  • Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.
  • Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.
  • Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren 2016.

    Kilde: Ritzau

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube