Løkke lægger fælles brexit-strategi med Holland og Irland

På fredag mødes statsministeren med kolleger fra Irland og Holland for at forberede brexit-forhandlinger.

I dag udgør Storbritannien Danmarks fjerdestørste eksportmarked. Der er 2.400 danske virksomheder, som eksporterer til Storbritannien, og 53.000 danske arbejdspladser afhænger af den eksport. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Sammen med Danmark er Holland og Irland blandt de europæiske lande, der ventes at tage størst skade af briternes beslutning om at forlade EU.

I håbet om at mindske konsekvenserne rejser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag til hollandske Haag for at møde landenes regeringschefer, Mark Rutte og Enda Kenny.

Formålet er at drøfte håndteringen af brexit forud for et EU-topmøde senere på måneden. Her skal alle 27 EU-lande enes om en fælles strategi for de kommende skilsmisseforhandlinger med Storbritannien.

- Danmark, Nederlandene og Irland har mange fælles interesser i sager på EU's dagsorden. Det gælder ikke mindst i forhold til brexit, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

- Derfor giver det god mening, at vi i fællesskab drøfter, hvordan vi sikrer vores interesser og får så mindelig en skilsmisse som muligt, så EU og Storbritannien også i fremtiden kan have et tæt forhold.

Fælles for de tre lande er blandt andet, at de alle har nære handelsbånd til briterne.

Den irske avis The Irish Times skriver da også, at trekløveret ventes at kæmpe for, at brexit-forhandlingerne relativt hurtigt kommer til at handle om Storbritanniens fremtidige handelsrelationer med EU.

De ønsker således ikke at dvæle for længe ved den egentlige skilsmisse og det enorme beløb, som EU ventes at afkræve briterne.

Den irske europaminister, Dara Murphy, påpeger, at en gruppe af lande med matchende synspunkter "kollektivt vil blive hørt højt og tydeligt, når forhandlingerne går i gang."

- Vi er nødt til at understrege, at vi bestemt ikke er alene, når det kommer til de handelsmæssige konsekvenser af brexit, siger Dara Murphy til The Irish Times.

EU og Storbritannien kan først formelt indgå nye handelsaftaler, når bruddet er endeligt. Det ventes at ske i 2019.

Håbet er dog, at konturerne af det fremtidige forhold kan tage form løbende, således at usikkerheden om fremtiden bliver kortest muligt.

I dag udgør Storbritannien Danmarks fjerdestørste eksportmarked. Der er 2.400 danske virksomheder, som eksporterer til Storbritannien, og 53.000 danske arbejdspladser afhænger af den eksport.

/ritzau/