Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Løkke sår tvivl om behov for tillægspakke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler behovet for en grøn tillægspakke til landbrugspakken ned.

Statsministeren lægger dog samtidig op til, at den nye miljø- og fødevareminister skal tale med partierne bag landbrugspakken. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

I Folketingets spørgetime afviser Lars Løkke Rasmussen et spørgsmål fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, om hvorvidt der venter en "miljøregning" for landbrugspakken.

- Regeringen mener ikke, at der ligger en miljøregning, som vi objektivt set har behov for at samle op, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen mener, at pakken bør gennemføres.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Jeg må forstå det sådan, at statsministeren også mener, at der er en miljøregning, der skal betales.

- Statsministeren skrev på sit, tror jeg nok, foretrukne medie Facebook i sidste uge, at forhandlingerne om en tillægsaftale på én og samme tid skulle sikre, at vi kunne give fødevareklynge bedre konkurrencevilkår med respekt for naturen, siger Mette Frederiksen.

Løkke: Det må være en misforståelse

Der efterlyses svar på, hvilke grønne tiltag Lars Løkke Rasmussen vil tage i en tillægspakke for at sikre balancen.

- Det må i givet fald bero på en misforståelse, lød det fra Løkke, som tilføjede:

- Den landbrugspakke, som Folketinget har stemt igennem og som i øjeblikket er i en proces for at blive stadfæstet, hvorefter den kan implementeres, den indfrier præcis det her.

- Nemlig at give vores fødevaresektor noget mere konkurrencekraft, hvor vi samtidig respekterer noget andet, som er styrende for os, nemlig miljøet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Spørgsmål fra Mette Frederiksen: Vil det sige, at der ikke kommer en tillægsaftale?

- Det vil sige, at svaret på spørgsmål om, hvorvidt der hang en miljøregning, der deler jeg ikke det synspunkt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han lægger dog samtidig op til, at den nye miljø- og fødevareminister skal tale med partierne bag landbrugspakken, når han har fået sat sig ind i stoffet. Men det fremgår ikke helt klart, om forhandlingerne rent faktisk skal munde ud i en tillægspakke.

/ritzau/

Opslået af DR Nyheder på 1. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube