Løkke sætter statsministerdrøm på spil for håndværkerfradrag

Lars Løkke Rasmussen gør nu håndværkerfradraget til et kardinalpunkt. Han vil ikke stå i spidsen for en borgerlig regering, hvis han ikke får genindført fradraget.

Lars Løkke Rasmussen (V) vil kun være statsminister, hvis han får genindført håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen sætter nu sig selv under massivt pres i spørgsmålet om håndværkerfradraget: Hvis Løkke får et blåt flertal i ryggen efter valget, men ikke får genindført håndværkerfradraget, så vil han ikke være statsminister.

Det slår Lars Løkke Rasmussen fast over for DR Nyheder. Den opsigtsvækkende udmelding kommer på trods af, at han ikke umiddelbart har flertal for at få genindført håndværkerfradraget.

Jeg bliver ikke statsminister, med mindre vi genindfører boligjobordningen.

Lars Løkke Rasmussen (V).

Liberal Alliance er nemlig imod håndværkerfradraget, og da meningsmålinger peger på, at Anders Samuelsen og co. har de afgørende stemmer efter et valg, er der ikke flertal for at give håndværkerfradraget comeback.

- Det er noget, jeg lægger afgørende vægt på. Jeg vil sige, at hvis jeg skal lede en regering, så skal man altså kunne finde det her i regeringens program, siger Lars Løkke Rasmussen.

Så du kan garantere, at hvis du er statsminister næste gang, så bliver boligjobordningen genindført?

- Man kan vende det om og sige, at jeg ikke bliver statsminister, med mindre vi genindfører boligjobordningen. Jeg kan jo ikke garantere, at jeg bliver statsminister, men jeg kan sige, at bliver jeg statsminister, så er det for en regering, der genindfører boligjobordningen, og så er det naturligt, at det bliver fra 1. januar 2015, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ellers er det et løftebrud

Håndværkerfradraget udløb med udgangen af 2014, fordi den nuværende regering ikke mente, at milliardomkostningen til ordningen stod mål med antallet af job, ordningen gav. Konkret lover Løkke Rasmussen at genindføre håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft, hvis han vinder valget. Det vil sige med virkning fra 1. januar 2015.

Vil du kalde det et løftebrud, hvis du ikke får håndværkerfradraget genindført?

- Ja, det vil jeg gøre, og den slags begiver jeg mig normalt ikke ud i. For ikke at sige, at det begiver jeg mig aldrig ud i. Jeg lægger vægt på det her. Jeg er meget sparsom med egentlige valgløfter. Jeg har sat en retning for Danmark: Vi vil gøre det mere attraktivt at arbejde, skabe flere danske arbejdspladser og lave en ny indvandringspolitik.

- Så når jeg lover noget konkret, som for eksempel at det skal være lidt billigere for pendlere at køre over Storebæltsbroen eller at genindføre boligjobordningen, så er det en særlig kategori, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer, at "man kan altid regne med, hvad Venstre siger".

Men hvordan vil du genindføre det, når Liberal Alliance siger blankt nej?

- Jeg føler mig helt overbevist om, at når vi er tre blå partier - altså Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative - som lægger vægt på, at vi får den her boligjobordning, så skal vi nok være mænd for at få det her igennem. Det føler jeg mig rimelig tryg ved, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det sætter os i hvert fald ikke i en dårlig position.

Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Udmeldingen fra Venstres statsministerkandidat er også opsigtsvækkende, fordi Lars Løkke Rasmussen kun på ét andet politisk område har sat den fremtidige statsministerpost på spil.

Det skete i foråret, hvor han gjorde det klart over for blandt andet Dansk Folkeparti, at han ikke vil være statsminister, hvis væksten i det offentlige forbrug skal være højere end den nuværende regerings niveau - hvilket vil sige 0,6 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Liberal Alliance: Vi forhandler efter valget

Liberal Alliance ønsker ikke at genindføre håndværkerfradraget, men efterlyser i stedet "reelle" skattelettelser.

Partiet ser dog frem til forhandlingerne, hvis de borgerlige vinder valget.

- Jeg konstaterer, at det her er meget vigtigt for Venstre, og det betyder, at det må være noget, som de er villige til at betale en høj pris for at få med. Det noterer vi os. Vi har nogle andre prioriteter, som handler om person- og virksomhedsskattelettelser. Så må vi se, hvordan vi kan få enderne til at mødes, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Det stiller vel jer i en god forhandlingsposition, hvis blå blok vinder valget?

- Det sætter os i hvert fald ikke i en dårlig position.

Afviser I at genindføre ordningen?

- Man må gå ud fra, at der skal være nogle forhandlinger. Vores udgangspunkt er person- og virksomhedsskattelettelser. Hvis andre vil noget andet, må vi jo tale om det. I modsætning til andre har vi ikke ultimative krav, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Færre har brugt ordningen end ventet

Den nu afskaffede boligjobordning gav mulighed for fradrag af udgifter til arbejdsløn i forbindelse med service eller vedligeholdelse. Man kunne maksimalt trække 15.000 kroner per person fra, hvilket svarer til en besparelse på cirka 5.000 kroner i skat.

Tal fra Skatteministeriet viste i august, at langt færre end ventet har gjort brug af håndværkerfradraget.

Danskernes brug af ordningen har genereret 1,6 mia. kroner mindre, end det blev skønnet for 2013. Det svarer til 65 procent mindre end ventet.

Samtidig viste en analyse, at ordningen primært har været benyttet af danskere med en god løn. Kun 5,4 procent af danskere med en årsløn på under 200.000 kroner brugte således ordningen i 2013, mens tallet var på 39 procent for personer med en årsløn på over 700.000 kroner.

Skatteministeriet vurderede i august, at boligjobordningen ville øge beskæftigelsen med mindre end 1.000 personer, ligesom der ikke kunne findes tegn på, at nedgangen i sort arbejde skyldtes boligjobordningen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube