Løkkes flygtningebonus er ikke populær blandt virksomheder

Kun 53 gange har en virksomhed ansat en flygtning eller en familiesammenført og fået bonus.

Møbelfirmaet softline i Maribo har ansat syriske flygtninge, som har gennemført deres virksomhedspraktik. Mathluom Horo Hamza (til højre) på arbejde i virksomheden (arkivfoto). (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Ansæt en flygtning i et almindeligt job og få en bonus på op til 40.000 kroner fra staten. Sådan lyder et tilbud til landets arbejdsgivere.

Men Styrelsen for International Rekruttering og Integration har kun modtaget 52 ansøgninger om udbetalinger fra virksomheder, der har ansat en flygtning eller en familiesammenført i ordinær beskæftigelse.

Det fremgår af en aktindsigt, som Politiken har fået i tallene for den nye ordning.

Der er tale om en tidsbegrænset ordning, der begyndte i juli 2016 og løber frem til juni 2019, og det er først siden årsskiftet, at virksomhederne har haft mulighed for at søge.

På den baggrund er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt ordningen tegner til at blive en succes eller ej, siger forskningschef i Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, der arbejder med indvandring og integration på arbejdsmarkedet.

Men det er afgørende for økonomien i blandt andet kommunerne, at den nye bonus til virksomheder og andre initiativer virker, sådan at flere flygtninge kommer i arbejde.

- Det er vigtigt. Vi har tidligere beregnet, at ikkevestlige indvandrere koster de offentlige kasser 16 milliarder om året.

- Den væsentligste årsag til denne udgift er manglende beskæftigelse. Blandt ikkevestlige indvandrere er flygtninge beskæftigelsesmæssigt en meget tung gruppe, siger Jan Rose Skaksen til Politiken.

Regeringen har et mål om, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i beskæftigelse. Tal fra 2014 viser, at det efter tre års ophold i Danmark kun er 29 procent af flygtningene og 25 procent af de familiesammenførte til flygtninge, der er i arbejde.

/ritzau/