Manu Sareen går fra De Radikale til Alternativet

Tidligere social- og integrationsminister Manu Sareen skifter parti fra De Radikale til Alternativet, skriver netavisen Altinget.

Manu Sareen forsøger nu at blive folketingskandidat for Alternativet. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Tidligere social- og integrationsminister Manu Sareen skifter parti fra De Radikale til Alternativet.

- Jeg bliver nødt til at følge mit hjerte, siger han til altinget.dk.

48-årige Manu Sareen kom i Folketinget i 2011, og han blev først kirke- og ligestillingsminister og siden minister for social- og integrationsområdet.

Ved valget i 2015 mistede han sin plads i Folketinget, og efterfølgende meddelte Manu Sareen, at han var færdig med politik, men nu forsøger han at blive folketingskandidat for Alternativet.

Ifølge altinget.dk begyndte fremgang hos De Radikale at vise, at Manu Sareen stod til at blive valgt igen, og derfor fik den politiske interesse nyt liv.

- Da prognosen viste, at jeg stod til at komme tilbage til Folketinget, så kunne jeg mærke, at jeg gerne ville i Folketinget, men at jeg hellere ville ind for Alternativet, lyder det fra Manu Sareen.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube