Minister lover løsning for museer inden sommerferien

De museer, der risikerer at skulle betale store lån tilbage, er ikke sikret. Nu sættes undersøgelse i gang.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er ansvarlig minister, når det gælder de store lån, som flere museer skal betale tilbage. Kravet kommer nemlig fra Arbejdsmarkedets Feriefond, som hører under Beskæftigelsesministeriet. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Arbejdsmarkedets Feriefond kræver, at museer og kulturinstitutioner betaler lån for flere millioner kroner tilbage tidligere end ventet.

Det kan koste flere museer livet, og politikerne på Christiansborg har derfor forsøgt at finde en løsning.

Men der skal mere viden på bordet, før der kan findes en løsning, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, og han har derfor sat en undersøgelse af sagen i gang.

- Så snart undersøgelsen er færdig, vil jeg derfor indkalde aftalepartierne, og det er min ambition, at vi er klar med en løsning inden sommerferien, siger han.

Arbejdsmarkedets Feriefond hører under beskæftigelsesområdet, og sagen skyldes, at et flertal bestende af S, SF, R, K og V i 2014 besluttede at overføre 280 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til staten.

Samtidig blev det præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Derfor blev museerne blev bedt om at afvikle deres lån hos fonden før tid.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube