Minister: Rigtig, rigtig fint med strammere adgangskrav til KU

Videnskabsministeren er tilfreds med beslutningen fra Københavns Universitet om at skærpe adgangskravet for optagelse.

Der er ikke en one size fits all, siger Esben Lunde Larsen, men er alligevel tilfreds med KU's beslutning. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) kalder det "rigtig, rigtig fint, at KU nu vil indføre adgangskrav".

Det siger ministeren til Berlingske.

Fremover skal studerende på flere uddannelser på Københavns Universitet have et karaktergennemsnit på seks eller derover, hvis man vil søge ind via kvote et, afslører avisen.

Ministeren afviser, at minimums­karakter­krav på kvote et kan ramme socialt skævt og gå ud over social mobilitet.

Vil du opfordre andre universiteter til at gøre som KU?

- Det væsentlige er, at universiteterne fremmer de studiekulturer, læringsformer og studiefremdrift, der virker bedst for dem.

- Derfor skal der være fleksibilitet i optaget. Nogle vil måske gøre mere ud af optagelsessamtaler. Der er ikke en one size fits all, siger Esben Lunde Larsen til Berlingske.

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen afviser, at minimums­karakter­krav på kvote et kan ramme socialt skævt.

Opslået af DR Politik på 12. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube