Tema Udflytning af arbejdspladser

Nej til udflytning giver statsansatte kompensation

Hvis man takker nej til at flytte med sin statslige arbejdsplads, får man en hånd med på vejen.

3900 statslige arbejdspladser skal efter planen flyttes fra København og ud i landet. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Statsligt ansatte i København, der ikke ønsker at flytte med deres arbejdsplads ud i provinsen, kan nu glæde sig over et plaster på såret i form af et såkaldt "outplacementforløb".

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Outplacementforløbet løber op i 15.000 kroner, som går til rådgivning, hjælp til skrivning af ansøgninger, karriere- og kompetenceafklaring, lyder det.

Udflytning af arbejdspladser

Regeringen vil flytte 3900 statslige arbejdspladser fra København til kommuner rundt om i landet. Det skal skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen. Regeringen siger nu, at planen vil koste 944 millioner kroner i stedet for de 400 millioner, som var afsat i finansloven for 2016.

Gå til tema

Regeringen har i sit udspil "Bedre Balance" et ønske om at flytte 3900 statslige arbejdspladser fra København og ud i landet.

Men hvis man ikke ønsker at flytte med, får man altså en hjælp til at komme videre, når man skal søge nyt job.

- Beløbet er fastsat ud fra tidligere praksis i forbindelse med afskedigelsesrunder samt prisen på forløb, som udbydes på markedet. Pengene øremærkes fra den reserve på 400 millioner kroner, der er afsat på finansloven for 2016, lyder det i pressemeddelelsen.

Samtidig har ministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, aftalt vilkårene for en flyttegodtgørelse til de ansatte, der vælger at flytte med jobbet ud i provinsen.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 40 danske land- og yderkommuner, er man derimod ikke begejstret for plastret på såret. Organisationen sætter spørgsmålstegn ved, om der er midler nok til godtgørelsen.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube